Updatering

Wooow, hvor er det længe siden jeg har skrevet!
Der er sket så meget!

Jeg har vundet 'bedste komik' i Mungo Parks Teaterbattle og blevet nomineret til 'bedste tekst'.
Jeg har været på Fyn og optage en kortfilm med et fantastisk filmhold fra 18frames.
Jeg har skrevet en hel masse på mit manuskript, og taget 3 dage på landet for at få ro til at skrive og blive inspireret.
Jeg skal måske snart flytte hjemmefra - til Vanløse med en meget fantastisk kvinde, der lyder navnet Trine. Hun er filminstruktør, dyke og har verdens (næst)dejligste hund, ved navn Ivanhoe.
Jeg skal søge op som skuespiller i år, og er derfor på jagt efter en dygtig og beundringsværdig vejleder, der har TID til at læse med mig! Det er svært at finde, men nu har jeg en føler ude hos Tilde Maja Fredriksen, så det er jeg virkelig spændt på at få svar omkring. Hun kunne være ret fantastisk at blive undervist af!

Så livet er fyldt med en masse spændende ting!
Nu vil jeg afslutte.
HUSK: Fyld dit liv med alt det gode.
/Torsken
//Luna

Klap på Skulderen

Jeg er så stolt og glad!
Jeg har lige siddet og arbejdet med musical-manuskriptet.
Og hør nu her;

Jeg har lige formået at skrive 5 scener på nogle timer.
Og det var ikke bare hvilke som helst scener.
Det var montage-scenerne, som jeg frygtede og hadede at skulle skrive.
Og jeg er tilmed blevet SÅ forelsket i de scener!
Dét er altså hvad jeg kalder succes og jeg fortjener et kolossalt klap på skulderen!

DAGENS (nattens) SANG: Jokeren - Godt Taget
/Torsken
//Luna

Mit hjerteblod

Jeg har lige oplevet noget af dét, jeg holder allermest af i livet og verden.
Jeg har siddet i 4 timer og brainstormet med en anden teater-hjerne over en forestilling vi skal lave. Kommet med bud - både geniale og latterlige, hygget, grinet, skabt.
Det er dét mit liv handler om. Det er dét jeg skal i mit liv.
Jeg skal sidde til klokken halv 2 en søndag aften og være fordybet i scenekunst. Ufornuftigt, men passioneret.
Jeg kan ikke beskrive det bedre. Det er mit hjerteblod.
//Torsken
/Luna

Sandpapir

Jeg var klar til at gøre alt hvis du

havde bedt mig om det, sagt at du havde brug

for en hjælpende hånd eller bar’ for noget sjov.

Vi har kæmpet mod tigre og bjørne og

brændt mig på brændenælder hoppet i vulkaner for

at redde dig, hvis du havde givet mig lov.

Men du er stilheden og jeg er støjen

Du er sandpapir og jeg er nøgen

Du sliber min kærlighed

langsomt men sikkert ned

Jeg har elsket til hudløshed

og det kan ikke blive ved.

Nu jeg træt af at høre på du ikke kalder

træt af at liste uden sko på æggeskaller

by the way, du skal nok støvsuge en af de her dage

og jeg aner ikk’ hvad jeg skal gøre nu

med alle de kameler du har fået mig til at sluge

jeg ved jeg aldrig får dig til at ta’ dem tilbage.

Men du er stilheden og jeg er støjen

du er sandpapir og jeg er nøgen

Du sliber min kærlighed

langsomt men sikkert ned

jeg har elsket til hudløshed

og det kan ikke blive ved

Her på jorden der er jeg, helt alene sammen med dig

og på køkken bordet sidder vi og jeg er løbet tør for ting at sige

så du er stilheden og det jeg også…

Du sliber min kærlighed

langsomt men sikkert ned

jeg har elsket til hudløshed

og det kan ikke blive ved.

- Ja, det rammer.

/Torsken

//Luna

Alektorofobi

Jeg har fået en fobi.
Alektorofobi.
Angst for høns.
Og nej, det er ikke en joke.

På mit arbejde går der høns frit rundt. Så jeg har udviklet en frygt for høns.
Og børnene går helt hen til dem og siger "Hvorfor er du bange for dem? De er da søde!" og har bare lyst til at redde børnene eller råbe at de skal flygte.
Det er ikke fordi jeg er bange for at de skal hakke mig eller kradse mig, det er bare selve hønen der skræmmer mig. Jeg er bange for at den skal komme tæt på mig, kigge på mig.

Og jeg prøvede at kurere det sammen med min mor, da børnene var gået hjem. Så hun tog én op og så skulle jeg gå tættere og tættere på den, klappe den og holde den osv. Jeg græd fordi jeg var så bange og følte mig så presset og truet.

Det værste er at jeg synes at det er så sindssygt latterligt - det er jo høns?! Jeg føler mig så dum, især når børnene udpensler, hvor harmløse de er...
Børn er så modige - frygtløse... Og jeg er fucking bange for høns.
/Torsken
//Luna

Drag queen i min opvækst

Nu ved jeg hvorfor jeg har det så godt med drag queens!
Det er lige gået op for mig, at jeg er vokset op med én. Det er vi alle sammen.

Kan du huske Vera?  Hende fra Rutsj?
Hun er, sagen taget i betragtning, en drag queen.
En mand (bøsse), der klæder sig ud som en kvinde og optræder med det.
Drag!

Så Michel Castenholdt (som spiller Vera) har faktisk inddirekte påvirket mig til at kunne lide den slags.
Dét er snedigt. Godt tænkt, Michel. At få folk til at acceptere det miljø, ved at lade en børnehelt være en skjult dragqueen. Godt tænkt, min ven. Godt tænkt.
/Torsken
//Luna

1/4 Trold

Jeg er af den overbevisning at jeg er en fjerdedel trold.

Det er jo ikke normalt med kæmpefødder til en kvinde.
Hvis jeg skal finde højhælede sko, kommer jeg til at stå i kø blandt drag queens.
Og jeg er altså ikke den største fan af lyserøde kæmpefjer på mine sko...
/Trolden
//Luna

Voksen

Voksenlivet er svært.
Jeg vil bare være et barn igen.

Voksenlivet gør at jeg drikker alt for meget kaffe og sover på helt forkerte tidspunkter.

Ser det ikke malplaceret ud?
Det er fordi det er malplaceret at være barn i sit voksenliv.


Men jeg er ligeglad!
Dagens Sang: Tju Bang Chokolademand - Alberte Winding
/Torsken
//Luna

Brandmand

Jeg kunne godt tænke mig at være brandmand...

... ikke sådan en 'jeg-er-sej-og-har-muskler-og-redder-babyer-og-slukker-brændende-huse'-brandmand...

... sådan en brandmand, der lever i havet.

Jeg ville gerne vide, hvordan de har det med sig selv.
Kære brandmænd; Nyder I at være, som I er?
Morer det jer, at I ødelægger en hel masse menneskers strandture?
Synes I er at det pirrende, når I får lov at uddele smerte med jeres tråde?
Er I fuldkommen vanvittige?

... Vent. Kan de overhovedet tænke?
Nå, glem det.

Dagens sang: Playing With Fire - Paula Seling & Ovi
/Torsken
//Luna

Visuel opdatering

 We need the colours. Don't paint them over with grey.
Stairway to Valhal. Tør du tage turen?

Mit helle, ved søen, med hunden. 

DAGENS SANG: This is my Life - Kim Larsen

/Torsken

//Luna

Samsø - så er jeg her igen

Så er jeg her igen. Og jeg kan da ikke sige at jeg ikke nyder livet herovre.

Samsø, du kære gamle ven. Dit og mit venskab; et venskab, der aldrig visner.

Jeg skal befinde mig på denne ø, midt i Danmark i de næste 2 uger.

Første uge skal bruges på lange ture, at føle inspirationen, løbe i naturen, læse, skrive på manuskriptet og alt i den dur!

Anden uge bliver tilbragt på Danmarks Hyggeligste Festival; Samsø Festival. Det bliver lækkert, lækkert!

Programmet: http://www.samfest.dk/musik - mmmmmh...

Jeg har ladet mig inspirere af en smuk og skøn skuespillerinde ved navn Simone Lykke, der anbefaler bogen Kreativitet af Julia Cameron. Så nu er jeg gået i gang. Det er faktisk et 12-ugers kursus der skal styrke min kreativitet og kunstneriske selvtillid. Det er en dejlig omvæltning i min hverdag - jeg skulle underskrive en kontrakt, der forpligter til ugentlige oplevelser med sig selv, øvelser, fast morgen-hurtig-skrivning, motion osv. osv. Virkelig givende - allerede nu, på andendagen! 

Jeg anbefaler meget, og kommer til at opdatere om virkningerne her! :)

DAGENS SANG: Elusive Butterfly - Geoff Byrd 

- Kig ikke på videoen, da den er meget kikset i forhold til den skønne sang! Den er ikke så kendt, så jeg kunne ikke finde andre versioner af sangen...

/Torsken

//Luna

Alene

Jeg kan ikke lide når alle andre er på Roskilde Festival!
Jeg er helt alene herhjemme og der sker intet på FaceBook.
Nå, så fuck jer! Så tager jeg bare til Samsø i 2 uger - inkl. Samsø Festival!
Jeg kommer først tilbage d. 23.

Det bliver lækkert med sommerhus, natur, afslapning og fri kreativitet (uge 1).
I stor kontrast til uge 2, der byder på vild og dejlig festival!

DAGENS SANG: Alene - Medina
/Torsken
//Luna

PS. Jeg vil lige skamrose C.L. Seifert (dem, der lavede min studenterhue) for top god service! Mine teater-maske-kokarde var knækket og faldet af, så jeg skrev til dem. Kort efter fik jeg en svar-mail, hvori de bad om min adresse, så de kunne sende en ny og gratis kokarde til mig. Dagen efter lå den i min postkasse! Dét er altså god stil! Jeg anbefaler virkelig C.L. Seifert til alle der i fremtiden skal købe studenterhuer!

Jeg har tabt mit hjerte

I dag var jeg på arbejde (i en skolefritidsordning).
Hele dagen glædede jeg mig til at klokken blev 13, så jeg kunne komme hjem og sove.
Da klokken var fem minutter i 13, så jeg skolens mest generte pige græde stille. Pludselig har jeg slet ikke lyst til at tage hjem. Jeg går hen til hende og spørger hvad der er galt. Hun har ikke lyst til at fortælle det. Jeg smiler trøstende til hende, og så kommer grunden til hendes gråd alligevel ud. Hun siger "Jeg har tabt mit hjerte". Jeg var ved at falde om af sødheds-overflod. Hun fortæller at hun havde været oppe i det kreative værksted og var i gang med at lave et kunstværk - et hjerte af papir. Og nu kunne hun ikke finde det, og det var hun rigtig ked af. Jeg spurgte om hun havde lyst til at tegne en flot efterlysnings-seddel. Hun livede op - det ville hun gerne.

Jeg tog hende med til tegnebordet, hvor vi sammen udformede en efterlysning.

Der stod:
"EFTERLYSNING:
Ellinor fra 0. klasse har tabt sit hjerte - det er blevet væk. Der ser sådan her ud: (flot tegning af hjertet - udarbejdet af pigen selv)
Hvis du finder Ellinors hjerte må du meget gerne give det til hende. Hun savner det meget. Tak!"

Vi hang det op på opslagstavlen. Pigen var så glad som jeg aldrig har set før.
Og selvom jeg havde arbejdet over, var jeg også meget begejstret!

DAGENS SANG: Tabt Mit Hjerte - Anne Linnet; i denne anledning i Sys Bjerres version.

/Torsken

//Luna

Jeg vil ud

What the fuck.

Jeg har lige haft en diskussion med min mor over noget så latterligt som at hun bad mig om at gå med min hund.

Konflikten: jeg spørger om jeg i stedet kan lufte hunden sent i aften, hun virker fornærmet og siger at det kan være ligemeget, og jeg (der ikke vil skuffe/irritere hende) siger at jeg nok skal gøre det nu, men skal på toilettet først. Da jeg kommer ned er min papfar gået afsted og mor er monster-sur.

Diskussionen: Jeg forklarer helt tydeligt min version af historien, og hun forsøger (knap så tydeligt) at tromle det ned. Jeg prøver igen og er meget velformuleret og spørger flere gange i løbet af min version om hun er med, og om hun er enig i at min version af konfliktens forløb, hvilket hun er. Og så fortæller jeg hende, at jeg ikke kan se hvorfor hun er sur. Og hun bliver ved med at sige at det var fordi jeg foreslog at gå senere med hunden, da hun havde brug for at hunden blev luftet nu. Kan jeg ikke få lov at komme med et forslag? Må man ikke debattere? Skal bare bare tage sine ordrer uden at kny? Men jeg sagde jo også at jeg ville lufte hunden efter et smut på toilet, siger jeg. Men så gentager hun bare at det er irriterende at jeg ikke gider gå med den, når hun har lyst til at den skal luftes... Jeg forstår det ikke? Jeg gav mig jo? Hvorfor er hun sur?

Hvorfor var jeg nødt til at forklare 5-6 gange at jeg ikke følte at jeg havde gjort noget forkert? Hvorfor kan hun ikke forstå noget jeg siger, som jeg selv synes er sindsoprivende logisk at forstå? Er det virkelig generationskløften, der piner os? Kan hun virkelig ikke forstå hvad jeg synes er logisk? Er vores syn på logik virkelig så forskelligt?

I så fald hader jeg generationskløften, da den stort set er skyld i alle konflikter og diskussioner.

Fuck dig, generationskløft.

(...)

Argh! Mens jeg skriver dette kommer hun ind igen - og forsætter i det samme spor. Jeg prøver noget nyt: I stedet for at fokusere på denne specifikke konflikt, begyndere jeg at se bredere på de konflikter vi generelt har, og grunden til disse - generationskløften (alt dette fandt jeg ud af, da jeg skrev første del at dette indlæg). Stadig går det galt - as usual - bl.a. ved at hun ikke vil se bredt, men hun kun vil fokusere på den specifikke konflikt.... og hun går igen (sur).

Jeg gider ikke mere. Måske er det lettere at lade være med at gå op og ned af hende, for at undgå disse konfrontationer..... Nååh nej, det har jeg også prøvet - og det brokkede hun sig også over; "Du sidder altid på dit værelse og kigger på din computerskærm!!!".... Puuuh.

Jeg vil ud.

/Torsken

//Luna

PS. Vognturen var den fedeste tur jeg har oplevet i mit liv!! SÅ fedt!

24 øl og 'ad' dagen efter.. Og jeg husker ikke meget af turen - men jeg husker at den var FED!

Kør, kør, kør

I morgen skal jeg ud på en køretur - men på trods af at den blive LANG, tror jeg ikke at den bliver kedelig!
Jeg glæder mig meget til det!
Men det bliver også en fucking lang dag! Jeg skal op kl. 6, for at være på skolen og få taget billeder kl. 8, og så til translokation kl. 10 - og så kører vognen kl. 12...... Puuuh.
Energi, kommer du med?

Og BY THE WAY!!!!! HOLD SÅ OP med at skrive ting som "eeej, en god fotograf" på billeder, som I har taget!!!!!!!!!!! Det er IRRITERENDE!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Tak :)
HUSK: ... min 'by the way'-lærestreg....
/Torsken
//Luna

I går

I går afsluttede jeg en epoke i mit liv - jeg blev student!

Jeg blev mødt af mor, mormor og mine 2 gode veninder foran lokalet :)
Her fik jeg huen på og fik kram og glæde sendt imod mig..
Da jeg kom hjem fra skolen var jeg godt træt, og da jeg vidste at jeg skulle holde studenter-middag med mor, mormor, papfar og storebror tog jeg en lille time på øjet.
Da jeg blev vækket sagde mor at jeg skulle komme ned i stuen, hvor hun havde endnu en lille gave. Og da jeg træder ind i stuen mødes jeg af et højt råbt "TILLYKKE!!" og hele min skønne familie står med flag, gaver og blomster! Min første surprise-fest! Genial! :D

Nu skal jeg så begynde på denne nye del af mit liv - og jeg glæder mig! :D

I morgen

I morgen afslutter jeg en epoke i mit liv - jeg har min sidste gymnasiale eksamen, og bliver dermed student.
Det er en ekstremt surrealistisk følelse.
Jeg har kæmpet, grædt, grinet (og slacket - man er vel K'er) i 3 år, og i morgen kl. 14.00 er det slut.
Jeg er bange, men jeg glæder mig. Pøj pøj til mig.

Derudover har jeg i dag set en film der hedder God Bless America, som fik mig til at føle mig som et forfærdeligt menneske, samtidigt med at jeg hadede mange af mine medmennesker. Det er en meget vigtig film, som giver indsigt, et wake-up-call omkring min og andres opførsel.
Jeg vil anbefale alle i verden at se filmen, tage den ind, lære noget - og more sig, da den også er ret sjov!

Mor spurgte hvad jeg ville have til middag, når jeg er blevet student - jeg svarede sushi. Så det ser jeg frem til i morgen aften.
Flemming (papfar) spurgte hvad jeg ville have til dessert - jeg svarede Crème Brûlée, så det blev det.
Og han ville være sikker på at de blev gode, så han lavede nogle allerede i dag. Det var en smags-oplevelse uden lige. Glæder mig til dem igen i morgen!

Nu vil jeg fortsætte med at lade som om jeg læser op til min sidste eksamen - dansk.
/Torsken
//Luna

Sankt Hans

Jeg kan ikke lide Sankt Hans. Jeg kan ikke lide at blive mindet om, at mennesker er blevet brændt fordi de troede inderligt på noget, og fordi de kunne noget uforklarligt.
Jeg bliver altid ufatteligt vemodig, når jeg holder Sankt Hans.

De sidste par år har jeg holdt aftenen på Bakken med min familie - min ældste kusine har fødselsdag Sankt Hans aften, så vi har en tradition med at se hele det show Bakken sætter op hvert år.
Der er en båltale, gøglere og sang - og så er der selvfølgelig bål. Men der er også fyrværkeri.
... Og nej, jeg mener ikke bare nogle få raketter. Jeg mener; så meget fyrværkeri at det overgår nytårsaften.
Alle disse brag og lysglimt, blandet med hektisk action-musik overskygger alt sammen det smukke bål.
Bålet er så naturligt og smukt, og det er dét Sankt Hans handler om - men det sættes i baggrunden for underholdningen. Det er vigtigere at underholde folk, end at give den stilhed, ære og respekt, som Sankt Hans og ildens ofre fortjener.

Midt under fyrværkeriet (i en mere stille passage), bliver der spillet 'Hallelujah', sunget af en kvinde. Og jeg bryder fuldstændig sammen, jeg hulker voldsomt og kan slet ikke holde tårerne tilbage. Min yngste kusine, der ligger mellem mine ben, tager mine hænder og holder mig, mens jeg græder.

"Your faith was strong, but you needed proof." 

/Torsken
//Luna

Español

Spansk mundtlig eksamen bestået... Nej...

Spansk mundtlig eksamen overlevet... Nej...

Spansk mundtlig eksamenspræstation belønnet med et 12-tal og IS!!! JA!

HUSK: Is og nødder er en goooood belønning!
/Torsken
//Luna

Fucking Fisking

Ja, i dag var jeg så på fisketur. Jeg var ved slusen i Sydhavnen, på jagt efter hornfisk.
På billedet herunder kan du se hvad jeg fangede:

Kan du se den?




NEJ! OG DET ER FUCKING FORDI JEG IKKE FANGEDE EN FUCKING SKID!!!!
Jeg stod i regn og blæst og kulde i 2,5 time og jeg fangede fucking ingenting!!!
Jeg koncentrerede mig om at være i fucking ligevægt i sind og krop, sende gode tanker ud, og alt det dér fucking pis! Og hvad får jeg?! Ikke engang en lillebitte fisk. Tak for fucking lort, univers! Her står jeg også sender alverdens positive energi ud - og hvad får jeg tilbage? Ja, i hvert fald ikke en fisk! Måske lidt fiskelort, men ikke mere end det!!

HUSK: FUCKING!!
/Torsken (haha - fucking ironisk, hva?!)
//Luna

PS. I virkeligheden er jeg faktisk ikke så sur - det er bare sjovere sådan ;) det var en ret så hyggelig tur!

Følelsen af at have geni-gener

I dag var jeg på arbejde - jeg er tilkaldevikar i en SFO på en friskole.
Da jeg møder op (iført en tvungen cykelhjelm - for at være 'et godt eksempel') kaster børnene sig som sædvanligt over mig. De råber at de vil lege 'gyserteater' igen - en ting, jeg har indført i klubben, hvor 2 børn lægger lyde til 2 skuespillere, der skal reagere på lydene, de får serveret. Og der er ALTID varulve, gå-en-tur og kirkegårde involveret.
Anyway, da jeg har leget det med 10-15 unger i halvanden time er jeg godt træt i hovedet af deres larm og skrig. Så jeg skifter leg; jeg vælger at vi nu skal lege stikbold. Men også dette involverer desværre en masse larm og skrig, så jeg skifter strategi. Jeg tilføjer en regel: Det hedder nu 'stillelegs-stikbold' og hvis man siger noget dør man.
Og så sidder jeg ellers på sidelinjen og nyder de utroligt stille unger, der maser rundt - og hvis de siger noget peger jeg bare på dem og siger "Død!" hvorefter de sætter sig ærgerligt, men lydigt ned, velvidende at de har brudt en regel.
Mens jeg sidder dér på sidelinjen føler jeg at jeg har de mest geniale idéer i verden!! ... hvor mon jeg har dem fra?

HUSK: Tilpas hverdagen efter dine behov; og føl dig som et geni.
/Torsken
//Luna

Projekt 'Musical'

Okay, så jeg er gået i gang med et nyt manuskript - en stor udfordring denne gang, da det er en musical! (skriiiig!!!)
Jeg har selvfølgelig fået handlingen på plads og nu har jeg kigget og lyttet hele min iTunes igennem (ja, alle 2952 sange!!) og vurderet hver enkelt om den kunne passe ind. Jeg har skrevet alle de sange op, som helt eller delvis er gode i forhold til handlingen og karaktererne. Og nu hvor jeg er færdig, er jeg endt med en liste på - og hold nu fast - 61 sange! Shit. 61 sange, som skal blive til 20... Altså 41 hårde farvelsigelser - så jeg kommer til at blive meget tæt knyttet til udtrykket 'kill your darlings'.
Men jeg ser da helt klart frem til processen, og det er da en sjov og givende proces - det kan jeg ikke benægte!
Jeg vil jævnligt opdatere om dette projekt her :)

Stykket kommer til at handle om en mor, en datter og datterens veninde - og der sker ting og sager for de 3 hovedkarakterer, som er... lad mig bare sige, at de er knap så normale for en musical ;).

HUSK: Skæbnen giver os slægtninge - vennerne vælger vi selv.
/Torsken
//Luna

Pøj

Skal jeg blive fornærmet, når jeg kun modtager et enkelt 'pøj' fra mormor til spansk skriftlig eksamen?
Fortjener jeg virkelig ikke det andet 'pøj'?
Har jeg overhovedet brug for det andet 'pøj'?
Kommer denne eksamen til at gå anderledes end de eksamener hvor antallet af 'pøj' var flertal?

... Hvad fanden betyder 'pøj'?

HUSK: Elsk mormor selvom hun er nærig med sine 'pøj'-sigelser.
/Torsken
//Luna

PS.
Jeg slog det op, og hvis man siger 'pøj' 2 gange betyder det held og lykke.
MEN hvis man kun siger det en enkelt gang, er det et udtryk for væmmelse, ligesom 'føj'.
Eksempel:
"Pøj, pøj med at smage på den kage- det er min datter på 5, der har bagt den."
"Pøj, den smager dårligt!"

Flødekarameller

Mmmmh... Flødekarameller.

Jeg har lige lavet hjemmelavede karameller. De smager lidt kraftigt og lidt brændt, men i forhold til at de er hjemmelavede - AF MIG - så er de altså rigtig gode! :) Og der er mange! ;)

Se billederne!

Lyd-ord

Jeg bliver irriteret, når folk ikke staver lyd-ord, som jeg opfatter at de skal staves.
Fx:
Hvis du smager noget, du kan lide siger du: mmmmh
Når du tænker: hmmm
Når noget går op for dig: Nååh/nåh - (IKKE 'NÅR', da det er et andet ord!!)
Når du er skuffet/ligeglad med noget: Nå
Hvis du er uenig: Aaarh
Behagelig lyd (evt. når du sætter dig på en stol): Ah/aaah
Foragtelig lyd: Ptsss
Frustreret lyd: ARGH! (antal a'er frivilligt alt efter mængden af frustrastion)
Smigret: Åårh/Aww
Opmærksomheds-påkaldende: Pssst
Tyssende: Schhy/ Shhh

Hvad er det dog for en underlig ting at skrive et blog-indlæg om?
Freak.
/Torsken
//Luna

Nattejagt

Jeg må simpelthen skrive nu.

Jeg er syg med feber og ondt i halsen - og derfor har jeg ligget i en solstol på min terrasse hele dagen (i skyggen), og sovet og læst. Jeg havde mit feber-termometer med derud, og det lå på en stol. På et tidspunkt skal jeg have fat i det, men kommer til at skubbe til det, så det falder ned på terrasse-gulvet, der har nogle meget brede mellemrum mellem brædderne. Og selvfølgelig, selvfølgelig skal termometret da falde ned i én af sprækkerne.
Så ligger det dér, under min terrasse og er næsten umulig at få fat på. Man kan godt kravle under, men man skal igennem bregner og buske først - og så mave sig frem fordi der max er 30 cm højt.
Jeg sidder i lang, lang tid og bare kigger. Fuldkommen ude af stand til at gøre noget - jeg ved simpelthen ikke hvad. Jeg beslutter, at det er umuligt at få fat i det, så jeg undersøger hvad et termometer koster. Og som fattig studerende (der egentlig ikke er fattig studerende, fordi hun får noget nær højeste SU, men kalder sig det, fordi pengene straks bruges på teaterbilletter og slik) beslutter jeg at 50 kr. for et termometer er for meget. Og som sædvanligt udskyder jeg problemet, indtil jeg konfronteres med det.

Nå, men jeg har hele aftenen ventet på at få mine eksamener offentliggjort (skriftlige: dansk, engelsk, spansk/mundtlige: mediefag, historie, spansk, dansk), hvilket ville ske kl. 00.01 - så jeg ventede og ventede. Og jeg har egentlig ikke været synderlig nervøs for hvad jeg kom op i, da jeg ikke kan gøre hverken fra eller til. Men da jeg så den begynde jeg at svede over hele kroppen som ind i helvede. Og jeg ved ikke hvorfor. Altså godt nok har jeg ikke lyst at komme op i dansk mundtligt... og måske heller ikke så meget spansk mundligt, da jeg i forvejen får hhv. 7 og 12, hvilket jeg er tilfreds med!! Og jeg har ikke lyst at gå ind og få mindre, bare fordi jeg er dårlig til mundtlige eksamener!

Nåmen nu til sagen - hvorfor måtte jeg 'simpelthen skrive nu'?
Det er fordi jeg tror, der er en smule galt med mig. Jeg tror jeg er en smule skør.
Jeg fik en underlig lyst til at gøre noget underligt.
Så jeg hentede papfars lommelygte i kælderen, tog regntøj, gummistøvler og kasket på - og gik ud på terrassen. Jeg kæmper mig igennem bregner og buske - og det larmede lidt, hvilket ikke er så godt, da mor og papfar i samme øjeblik sover lige over mig for åben dør. Jeg håber at jeg kan lyde som en kat eller at jeg ikke vækker dem. Og så skal jeg ellers ned og ligge, for nu kommer millitær-øvelsen. Jeg kryber på knæ og albuer med sænket røv (næsten som trænings-øvelsen 'planken') fremad, fremad, fremad, og griber så fat om termometret. Sejren ulmer lidt, mens jeg ligger dér, blandt insekter, spindelvæv, kattetis og andet godt, knugende termometret i min hånd.
Men pludselig bliver jeg lidt panikslagen - jeg indser at jeg ligger under min terrasse kl. 1 om natten og knuger et termometer (lige dér kan jeg ikke se, hvor komisk det egentlig er). Jeg bliver bange for at der er insekter, monstre og rotter, der vil æde mig og jeg bliver bange for om jeg overhovedet kan komme ud igen.
Så jeg gør det hele baglæns, hvilket ikke er nemt, men heldigvis heller ikke umuligt! Jeg kommer fri og bliver glad igen. Og nu kan jeg ikke tilbageholde en latter. Hvor er det dog en komisk situation.
Og hvor ville det have været komisk hvis jeg var siddet fast og var nødt til at kalde på hjælp? De ville finde mig dér - og sikkert ikke hjælp; nok bare veksle mellem at undre sig og grine..

HUSK: Der findes ikke altid et smart ordsprog, der kan beskrive dét du føler lige nu....
/Torsken
//Luna

En blanding af rød og lækkert

Jeg bryder mig ikke synderlig meget om feber og ondt i halsen... især ikke når det forhindrer mig i at se mine klassekammerater og lærere for sidste gang inden læseferien.. Der skulle være afslutnings-middag med underholdning og fest - afsluttet med offentliggørelse af mundtlige eksamener. Ikke noget jeg havde glædet mig meget til, men dét gør jeg så nu, hvor jeg ikke kan deltage! Jeg er så opfyldt af ærgrelse indeni.
Og jeg er komplet solbrændt udenpå - for første gang i mit liv. Jeg føler mig så elendig. Og rød.
- Er det mon stadig min yndlingsfarve?

Nå, men for at snakke om noget positivt, så var jeg et smut i teatret i lørdags, for at se et teater-koncert-værk på Det Kongelige Teater. Det foregik i Det Røde Rum, Skuespilhuset og var en teaterkoncert med Alanis Morissettes sange fra albummet 'Jagged Little Pill'. Og det vilde og fantastiske er, at jeg altid har elsket Alanis og specielt dét album.
PLUS at min yndlings-iscenesætter, Elisa Kragerup, stod for iscenesættelsen. Lækkert.
PLUS PLUS at én af mine favorit-skuespillere, Johanne Louise Schmidt, var hovedpersonen. Lækkert, lækkert.
Jeg kender de to skønherlige mennesker og fik en lille snak bagefter og lange kram. De er sgu så søde - men sådan er det jo med teatermennesker. Jeg glæder mig helt til at tilbringe resten af mit liv i dén branche! Mhhh... LÆKKERT!

Nå, det var vist dét. Jeg anbefaler forestillingen, og synes at folk skal tage ind at se den, i tilfælde af at den genopsættes i sæson 12/13.... (hvilket der vist er stor sandsynlighed for, ifølge Elisa og Johanne... men schh..)

HUSK: Livet er, hvad du gør det til.
/Torsken
//Luna

Samsø Festival

Hov... Nu kom jeg til at købe en billet til Samsø Festival.. Det var så de 1300 kr.. Ups...
Meeeen det skal sgu nok blive nice!
En dejlig uge med min bedste veninde, min kusine, min bror osv. - det bliver nok skægt!
Og også underligt, da jeg så ikke længere går i gymnasiet..
Shit.

HUSK: Nyd det, mens du har det.
/Torsken
//Luna

Smoothie?

Min mor kan godt lide smoothies.
Hun lever i den overbevisning, at man skal gå helt amok med ingefær, hvidløg og selleri - hvilket slet ikke er min overbevisning mht. smoothies. Smoothies er banan, jordbær og æbler - en lækker lille sund drik.

Forleden dag havde jeg lavet en salat til aftensmad, bestående af hvidkål, rosiner, vindruer og græsk youghurt.
Da vi havde spist færdigt, var der stadig en masse tilbage fra salaten (da den egentlig ikke var så lækker og spændende), og mor tænker: "Dén skal da en tur i blenderen! Kunne det ikke være lækkert?!"
Så hun finder blenderen frem og begynder at hælde salaten i. Efter en masse larm, blenden og forventningsfulde ansigtsudtryk fra mor er det tid til at smage. Jeg får også lov and that calls for an "ad". Virkelig ulækker, men mor er selvfølgelig helt vild - det er jo blendet!

HUSK: Smil og vink.
/Torsken
//Luna

Baglæns hjem fra byen

Jeg har lige været i byen, på diskotek, efter en middag hos min spansklærer.
Jeg fik 2 drinks og nogle øl, men ikke noget alt for påvirkende. I toget sidder jeg med musik i ørerne og tæller stationerne, der passerer.
Endelig på min station, står jeg af og kommer i tanker om at min cykel ikke står på stationen, som den plejer, så jeg skal gå de 20 minutter hjem. Så jeg begynder, efter en lille 'tår' i skoven, at gå hjemad... men hold nu fast;
Luna er ikke helt almindelig i sit hoved, så hun begynder da (som gjort flere gange før) at gå hjem baglæns!
Ikke kigge sig tilbage, ikke stoppe op, ikke sænke farten - bare gå baglæns.

Som forsvar vil jeg sige, at dette ikke bare er en random ting jeg gør, for at gøre en ellers kedelig og rutine-ramt tur en smule mere spændende!... Eller, det er det også! Men det er også en rigtig god øvelse - tillid til verden, opmærksomhed ud gennem ryggen, være underlig i offentligheden.... ALT sammen for at gøre mig til et bedre menneske, en mere erfaren og klogere person, en bedre skuespiller og instruktør.

Forestil dig, at jeg en dag blev stillet opgaven, som skuespiller, at spille et stykke med ryggen til publikum - så kan det gavne mig at have gået baglæns hjem fra stationen, da jeg nu kan mærke og fornemme ting med min ryg og min krop, kan mærke alle ting der står udenfor min synsvidde. Dét er en vigtig ting!!

Jeg føler mig en smule skør, nice og.... træt. GODNAT!
HUSK: Kom nu, for fanden! Prøv at gå baglæns i et godt stykke tid - det giver dig en hel masse! Eller cykl iført klovnenæse - dette giver også en oplevelse (...også noget jeg har gjort). Kom nu!
/Torsken
//Luna

PS. Jeg har her til aften lovet en veninde at kravle hele vejen igennem et tog - og når jeg kommer til dørene, skal jeg bede én i kupéen om at trykke for mig. Jeg lover det også her, for jeg VIL gøre det - og det er mere bindende, jo flere jeg fortæller det til.

Ikke længe til

Okay, jeg har kun 50 moduler tilbage i gymnasiet?! Det er 5250 minutter - 87, 5 timer - 4,6 timer om dagen de næste 19 dage... Det er altså ikke lang tid!

Er jeg bange?
Er jeg glad?
Glæder jeg mig?
Frygte jeg det?
Hvordan kommer det til at gå mig?
Kan jeg klare mig uden uddannelsens tryghed?
Skal jeg nu ud i den rigtige verden og være menneske?
Fuck.

/Torsken
//Luna

Knock knock

Okay, det er virkelig længe siden at jeg har skrevet noget.. Sorry! Men jeg har sindssygt travlt med min forestilling! Jeg øver fra 10-22 hver dag i hele påsken og i ugen efter har jeg forestillinger. Så jeg kommer ikke til at skrive så meget det næste stykke tid.

Som plaster på såret, kommer her en lille 'knock, knock'-joke (læs højt):

"Knock, knock"
"Who's there?"
"It's Boo."
"Boo Who?"
"Why are you crying?"

HUSK: Ikke skynde på mig, når jeg har travlt med forestilling, for så kommer der dårlige knock-knock-jokes!
/Torsken
//Luna

Hulkende og med hovedet i kummen

... Hvilken situation er dette?
Nu tænker du selvfølgelig på når man brækker sig. Meeen det er faktisk ikke denne situation jeg fisker efter.

I dag oplevede jeg nemlig dette.
Jeg gjorde rent i dag, og da jeg nåede til at skulle skrubbe toilettet kommer der den sørgeligste sang ud af mine hørertelefoner. Jeg begynder at stortude mens jeg sidder med en toiletbørste i den ene hånd og wc-rens i den anden. Og jeg er så knust at jeg ikke engang kan rejse mig og gå væk fra toilettet, så jeg sidder bare hjælpeløs på knæ ved mit toilet og tuder...
... og så tænker jeg, at jeg må skrive et blogindlæg om det!...

HUSK: Du kan bare kalde mig en freak.
/Torsken
//Luna

Nu ved jeg, hvor jeg kender jer fra

Jeg står på en perron og venter på toget.
Der står en dame på 50-60 år til venstre for mig og et ægtepar på samme alder til højre for mig.
Damen begynder at kigge på parret, der står midt i en samtale. Hun kigger mere indgående - og jeg kigger også på parret for at se, hvad hun er så interesseret i. Intet spændende at se, så jeg kigger igen på damen. Hun ser at jeg har lagt mærke til hendes stirren, og kigger hurtigt væk og lader som om intet er hændt.
Lidt efter kigger hun igen, nu lidt mere på skjult. Hun er på vagt, jeg har jo opdaget hende.
Men hun kan ikke holde sig tilbage og stirrer nu helt vildt, så parret også lægger mærke til det. De kigger på hende, og hun udstøder et "aaaah" og går over til dem.
Hun siger "Nu ved jeg, hvor jeg kender jer fra." Hun fortæller hvor hun kender dem fra, men det forsvinder i larmen af tog og mennesker.  Og så fortsætter hun: "Jeg kunne bare ikke kende jer med tøj på."


HUSK: Du ved aldrig, hvad der sker i mørke kroge af midaldrende menneskers kældre..
/Torsken
//Luna

Fuck...

Jeg er virkelig ræd.
Jeg har en veninde, som jeg gik i klasse med i 1g, men hun forlod gymnasiet.
Jeg har længe haft en meget mærkelig fornemmelse - hver gang jeg tænker på hende, ser opdateringer fra hende på facebook, når folk nævner hendes navn, osv. Fornemmelsen fortæller mig, at hun snart skal dø, og det har den gjort i lang tid nu (cirka 2 år), men den bliver stærkere og stærkere.
Men hun har fået en diskusprolaps i ryggen, som hun kæmper meget med. Hun har det sindssyg dårligt og har rigtig ondt. Og nu har jeg fået at vide at hun skal opereres... og jeg er bare så bange for at den operation går galt!
Jeg har aldrig haft sådan en følelse før, men det er som om min krop og min hjerne er helt sikker på at hun dør. Og det skræmmer mig grænseløst.

HUSK: Sæt pris på folk, mens de er her. Pludselig er det for sent.
/Torsken
//Luna

ARGH! LYKKE!

Okay, så befinder Luna sig lige i en kæmpe lykkerus!!
Jeg har lige fået en besked fra Elisa Kragerup (verdens bedste instruktør og verdens sejeste person), hvor hun skrev at jeg - som et undtagelsestilfælde - kunne få lov at komme og overvære nogle prøver med Sort Samvittighed, der øver på Hvid Magi!!!!!! :D
Det er første dag de skal øve på scenen, så der bliver nok at lave, som hun siger!
Jeg skal derhen på fredag og være der i 6 timer - og det bliver SÅ nice!
Jeg er glad, glad, glad! :D

HUSK: Alt kan lade sig gøre, bare du tror på det.
Dit sind er ligesom en faldskærm - det virker kun, hvis den er åben! :)
/Torsken
//Luna

Rotter på loftet

Så mødtes jeg med én af mine 2 privatundervisere (Julie) i dag.

Vi startede op i dag, og arbejdede med sanserne - at man via sanserne kan få fat i dét der gælder. Vi arbejdede med de 6 grundfølelser, hvilket var en meget speciel oplevelse.

Da vi arbejde med sorg, kom jeg dybt ind i følelsen. Jeg sad og mærkede smerten og hvordan sorgen gnavede i min mave (fordi jeg skulle tænke på at jeg så den person, jeg holder allermest af, ligge på en seng - og så skulle jeg sige farvel, fordi personen var døende).. Og jeg kunne virkelig mærke det - det var meget voldsomt. Og så sagde Julie: "Og stop. Nu skal du kaste følelsen væk og gå rundt i rummet igen, og sanse. Sig hvad du ser, hører, lugter osv." Det var så surrealistisk at veksle så hurtigt mellem to tilstande - føletilstanden og sansetilstanden.

Og nu, vi snakker om surrealisme! Vi arbejdede også med følelsen 'væmmelse'. 

Jeg sætter mig med lukkede øjne, og Julie begynder igen at give mig en historie:

Jeg går ned med skraldespanden, ned i en baggård, og der stinker at råd og affald. Jeg åbner containeren og smider skraldesækken i. Der kommer en varm, våd og ildelugtende dunst ind i hovedet på mig da jeg åbner containeren. (Klamheds-status indtil videre: Ikke specielt klam.) Så ser jeg en død rotte, der ligger ved siden af containeren. Dens tarme hænger ud af maven på den og øjet hænger ned ad kinden. (Klamheds-status: Lidt klamt.) Jeg sætter mig på hug, og tager den op (Klamheds-status: Ret klamt). Så sidder jeg med den døde, rådne rotte og tager en bid af den (Klamheds-status: Helt ekstremt klamt!). Jeg kan mærke saften, der løber ned over hagen og ned i halsen. Lugten af råd og blod. Mider, der bevæger sig i munden (Klamheds-status: Sprængt skala.)

Ja, det er så dét jeg bruger min fritid på. Sådan bliver jeg en bedre skuespiller; ved at tage en bid af en rådden, mast rotte. Dejligt, ikk?

HUSK: Rotter er også skyld i pest.. 

/Torsken

//Luna

Kærlighed og udviklingshæmmede

Så blev det Valentins Dag. Og i stedet for at fortælle om hvor miserabelt og ulykkeligt et kærlighedsliv jeg har, vil jeg fortælle om en skøn ting jeg oplevede i dag.
Jeg passer mit aflastningsbarn i denne uge, så forældrene og søsteren kan komme på skiferie.
Han er hjerneskadet, adopteret, 11 år og hedder Andreas. Andreas går i skole i denne uge, så jeg var henne for at hente ham. (Han går i en specialskole, for udviklingshæmmede). Da en pige ved navn Lisa opdager at han bliver hentet, går hun hen og tager varmt hans hånd for at sige farvel. Men Andreas skubber hende væk og Lisa begynder at græde højt og hjerteskærende, og hun løber ind i et andet rum. Andreas står et stykke tid, og får så dårlig samvittighed og følger efter. Hun sidder med tårer i øjnene, ser på ham og siger: "Må jeg ikke sige farvel til dig, Andreas? Jeg savner dig jo." Så begynder tårerne igen at løbe ned af kinderne og hun hulker. Det er så smukt og ærligt. Andreas går hen til hende, tager hendes hånd og står der til hun stopper med at græde. Så krammer de hinanden.

Jeg blev så berørt af det!
HUSK: Alle har brug for kærlighed - vær gavmild.
DAGENS SANG: Anne Linnet - Mild, Lattermild og Gavmild (http://grooveshark.com/s/Mild+Lattermild+Og+Gavmild/2X1lTZ?src=5)
/Torsken
//Luna

Hvorfor?

Jeg nyder at hylde kærligheden.
Men hvorfor må jeg ikke nyde kærlighedens hyldest til mig?
Når jeg ser dig i dine øjne, åbent og ærligt, håber jeg på at de snart bliver mine.
Du holder øjenkontakten; fastholder mit blik.
Hvorfor?
Hvorfor mister jeg evnen til at læse, i det øjeblik dine øjne er fulde af ord?
Hvorfor?
Hvorfor forsvinder høresansen, idet dine øjne råber dine tanker og følelser ud?
Hvorfor?
Hvorfor er det så svært at.... at hvad?
At elske? At leve? Er de to ikke ét?
Min kærlighed til dig fylder; optager; stjæler hele mit liv.
Min kærlighed til dig spærrer for søven; kun tankerne får lov at komme til.
Lad mig komme til. Lad mig være den du ser, når øjet lukkes i.
Du er den jeg drømmer det skal bli'.
Du er den, hvis navn jeg hvisker, når jeg længes allermest.
Ingen kan nogensinde elske dig højere end jeg.

Update

Okay, jeg har SÅ meget at fortælle, så jeg går ikke i detaljer ;)
Jeg var til premieren på Sonetter på det Kongelige Teater, hvilket var en FANTASTISK forestilling, som jeg ønsker at hele verden skal se!
Se trailer: http://video.kglteater.dk/video/4348744/sonetter-scenetrailer-2012
Køb billetter m.m.: http://kglteater.dk/Alle_forestillinger/11_12/Skuespil/Sonetter.aspx
Derudover var jeg også til premierefest med holdet bagefter, hvilket var MEGET hyggeligt! :) Vi dansede hele aftenen og flere og flere faldt fra - og de sidste overlevende endte i en rundkreds på gulvet med stearinlys i midten kl. 04 om morgenen... det var dejligt :)

Derudover er jeg blevet klippet - og er nu én af dem, som har lækkert hår.. Mmmh, tak til Connie!

Jeg skal til Málaga på sprogrejse med 3g-spanskeleverne i morgen - i 5 dage. Jeg sidder for tiden og pakker min kuffert... (er det normalt for kufferter at de er MEGET svære at lukke?!)
Anyway; Jeg har et par bukser, som jeg har vasket til lejligheden... (det lyder som om jeg aldrig vasker mine bukser?... That's true.) Anyway; De er endnu ikke tøre - og jeg skal have pakket færdig. Derfor sidder jeg nu med en hårtørrer og tørrer mine bukser...
På en skala fra 1-10, hvor mærkelig er man så? Ret mærkelig...

Det er lige gået op for mig at jeg ikke havde så meget at fortælle som jeg troede..

HUSK: Man kan bruge en hårtørrer til meget! Også til at tørre hår..
/Torsken
//Luna

Oliver Twist

Jeg er med i musicalen 'Oliver Twist', der spiller i Galaksen til april.
Vi har øvet hele weekenden - og jeg kan allerede mærke at den forestilling bliver absolut fantastisk!
Jeg skal spille muse - en gudinde og fortæller i stykket, og så skal jeg spille kromutter og være ensemble-spiller.
Det bliver rigtig fedt og jeg er allerede 100% inde i den, tænker på det, synger de mange sange osv... jeg er forelsket!
Jeg vil råde alle til at se denne forestilling - man vil ikke fortryde det.
Billetter kan købes her: http://www.billetlugen.dk/teater/21080/oliver-twist/

Husk: Livet (og Oliver Twist-musicalen) er fantastisk!
/Torsken
//Luna

Luna 'synes godt om'...

Okay, mærkelig situation:
Hvis man kigger på min facebook-profil, kan man se sætningen 'Luna synes godt om Aileen Wuornos.'
Hvis man så trykker på 'Aileen Wuornos', kommer en wikipedia-artikel frem, startende med: 

"Aileen Carol Wuornos (29 February 1956- 9 October 2002) was an American serial killer who killed seven men in Florida in 1989 and 1990..."

Og ja, Aileen var en seriemorder - og det virker helt forkert at 'synes godt om' en seriemorder. Men denne kvinde er et meget specielt tilfælde (selvom hendes situation desværre ligner situationen for mange mennesker i verden). Aileens liv var noget lort, rent ud sagt. Moren forlod hende, da hun kun var 6 måneder - derefter levede hun med en far, som slog og voldtog hende jævnligt. Hun begyndte at sælge sig selv. Fx gav hun blow jobs i bytte for smøger som 9-årig! Hun blev også gravid som 13-årig, med en pedofil mand fra byen - hun fik barnet, men det blev bortadopteret/tvangsfjernet.  Hun levede derefteri en skov, hvor hun kun havde et tæppe og en pude. Hun fik mad, ved at prostituere sig selv - og når hun havde brug for en smule varme eller et bad, måtte hun håbe på en kunde, som ville på hotel. Aileens måtte sove udenfor i al slags vejr - også om vinteren med voldsom sne og kulde.
Efter 2 år i skoven blaffede Aileen til Florida, hvor hun fik en lesbisk kæreste (ved navn Tyria). For at kunne forsørge Tyria blev Aileen ved med arbejdet som gade-luder. Hun bar altid rundt på en pistol, til yderste nødstilfælde. På et tidspunkt havde hun en meget voldsom kunde, som voldtog hende groft, sagde frygtelige ting til hende, slog hende, truede hende på livet og hældte sprit i hendes blødende ansigt og underliv. Han sagde, at han ville vente til 'den store finale' med at hælde sprit i hendes øjne. Her griber Aileen ned i sin taske, får fat i pistolen og skyder ham to gange, så han dør.
Efter denne episode er hun indebrændt med mange følelser. Hun er meget let at provokere - hvis hendes kunder var den mindste smule ubehagelige, skød hun dem. Hvis de sagde at de tændte på at have sex med børn, voldtægt eller noget i den stil, skød hun dem. Hun endte med at skyde 7 mænd.
Aileen påstår (hvilket jeg også tror på) at politiet vidste at hun var morder, allerede efter det første mord. Hun var jo ikke mester-morder, skjulte ikke spor eller fingeraftryk osv. Men politiet gjorde ingenting, da de vidste at hun ville gøre mere. De ville skabe en seriemorder, så de kunne få en masse penge fra staten, presseomtale, film- og bogmateriale, og politiske stemmer på lokale politikere, der dømte Aileen til døden.
Da Aileen blev anholdt, fik hun 6 henrettelsesdomme - altså hun dømmes til døden 6 gange. Hun sidder på dødsgangen ('death row') i 12 år, hvorefter hun bliver henrettet. I de 12 år bliver hun kristen, paranoid og halv-sindssyg. Hun interviewes af en dokumentarist ved navn Nick Broomfield, som hun bliver gode venner med. Han laver dokumentaren "Aileen: Life and Death of a Serial Killer" (2003). Derudover snakker hun med instruktøren Patty Jenkins, som laver spillefilmen "Monster" (2003), som er baseret på Aileens liv, dagbøger og de breve hun sendte til sin veninde.
Aileen får som 46-årig en dødelig indsprøjtning. Dødsstraffen slog hende ihjel d. 9. october 2002.

Aileen var meget klog, forholdsvis retfærdig, optimistisk og grinende, men samtidig med et stort temperament og stærke meninger. Og jeg føler med hende og berøres af hendes tragiske historie.
Hvis Aileen var vokset op i et godt hjem, var hele denne historie endt anderledes.

HUSK: Døm hende ikke.
Husk også: Se filmen "Monster" - den er mere end værd at se!
/Torsken
//Luna

Glædelig jul og godt nytår

Så blev det sgu jul igen i år. Og en glædelig én af slagsen.
I år var jeg så heldig, at stå for at klargøre juleaftens-gåsen.
Og når jeg nu siger heldig, så er det kun hvis man er til 'hånden laaaangt op i røven på gåsen og rode lidt med indvolde'. Og kun hvis man er til det!
Mens jeg stod dér med gåsefedt og -blod op til skuldrene og i håret, tænkte jeg "This calls for a blog post!". Og det kom så her.

Juleaften er det også en tradition at se Disney's juleshow. Det vigtigste i dette show, er i Lady og Vagabonden. Dét, der fylder mig allermest med julestemning og juleglæde er, når Lady's øje glimter:

Hele familie siger: "Åååååååååårh, hvor søøøøøøødt!" Og SÅ er det jul.

Men hvis jeg nu går lidt længere tilbage i tiden - til lillejul d. 23.
Her spiser vi risengrød, synger julekalendersange og leger mandel-legen.
Min storebror har på mystisk vis fået mandlen hver gang i mange år, men i år var det min tur! Jeg har ikke fået mandlen siden 2003 og jeg var meget stolt. Jeg får mandelgaven... og så er det en Basim-CD?!



Nogle billeder fra Lillejuleaften, Juleaften og Nytårsaften:

Lillejuleaftens-tradition. Lysestumper på sølvpapir - smukt!

Lænkehunden selv får dobbelt sul - den skal også vide det er jul. Jul, jul, jul, jul, jul, jul, jul. Den skal også vide det er jul.
(det er min kusines hund)

Ja, der var intet sne i år - men vi ville have en snemand! Så vi fandt snor og hæk og lavede en lille kombi.
Jeg lavede dette med min tidligere omtalte 'Kusine Kreativ'.

Juleaftens-forretten. 

Luna får også dobbelt sul, for det må hun godt når det er jul. Jul, jul, jul, jul, jul, jul, jul....

Årets Juletræ.

Nytårs-forret.

Nyt(h)år.

Nytårs-skør.