Sandpapir

Jeg var klar til at gøre alt hvis du

havde bedt mig om det, sagt at du havde brug

for en hjælpende hånd eller bar’ for noget sjov.

Vi har kæmpet mod tigre og bjørne og

brændt mig på brændenælder hoppet i vulkaner for

at redde dig, hvis du havde givet mig lov.

Men du er stilheden og jeg er støjen

Du er sandpapir og jeg er nøgen

Du sliber min kærlighed

langsomt men sikkert ned

Jeg har elsket til hudløshed

og det kan ikke blive ved.

Nu jeg træt af at høre på du ikke kalder

træt af at liste uden sko på æggeskaller

by the way, du skal nok støvsuge en af de her dage

og jeg aner ikk’ hvad jeg skal gøre nu

med alle de kameler du har fået mig til at sluge

jeg ved jeg aldrig får dig til at ta’ dem tilbage.

Men du er stilheden og jeg er støjen

du er sandpapir og jeg er nøgen

Du sliber min kærlighed

langsomt men sikkert ned

jeg har elsket til hudløshed

og det kan ikke blive ved

Her på jorden der er jeg, helt alene sammen med dig

og på køkken bordet sidder vi og jeg er løbet tør for ting at sige

så du er stilheden og det jeg også…

Du sliber min kærlighed

langsomt men sikkert ned

jeg har elsket til hudløshed

og det kan ikke blive ved.

- Ja, det rammer.

/Torsken

//Luna