Hvor går tiden hen?

Hvor går tiden hen?

Jeg løfter på ærmet - besværet på grund af de store luffer - og ser på uret. Min vejrtrækning frempuster små skyer, farvet hvide af vinterens kulde. Skyer, der skaber dugdråber på overfladen af min urskive. Jeg stryger min luffe henover skiven og dermed afsløres tallene og visernes gang. 8.03.
Øv. Heller ikke denne gang nåede jeg det. Tiden løb fra mig.

Tiden løb fra mig. Tiden gik – men hvorfor gik tiden? Hvad sker der når tiden går? Og hvor går den hen? Den går hen og bliver til fortid. Og fortiden er som et stykke silkestof der blødt foldes sammen og lægges i en kiste med lås. Du kan ikke få fortiden tilbage. Du kan fange nutiden ved hjælp af kameraer og dagbøger, men de bliver til fortid så snart de er skabt. Fortid består af minder, og når de først er blevet til minder er det for sent at rette op.

Derfor er det også ærgerligt at folk har det med at leve i fremtiden og fortiden, i stedet for at leve i øjeblikket nu, og nu, og nu… Den unge pige kigger frem mod den anden side af vejen – det er hendes mål. Hun skal bare tage et skridt efter det andet, så hun kan komme derover. Pigen tænker på sit mål, har al sin opmærksomhed rettet mod målet hun vil nå i sin nærmeste fremtid. Men hendes fokus burde have været rettet mod den bil der ramte hende i fuld fart i hendes nutid.

Danskerne – især unge – har et sløset forhold til tiden. Hvad betyder det at komme 2 minutter for sent? Hvad betyder sølle 2 minutter? Ja, de kan fx betyde liv eller død. Hvis man er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, kan man risikere at møde døden. Men hvis bare man havde været der 2 minutter, ja eller blot 2 sekunder senere ville man have kunnet leve videre. 2 minutter er vigtige. Man kan ikke tillade sig at have et henkastet forhold til tid, når nogle har mistet én de elsker på grund af tiden. Tiden er vores værste fjende og vores bedste ven. Tiden er altid med os og altid imod os. Tiden er så dobbelttydig og dog så ensformig. Man kan ikke sætte en finger på tiden. Hvad er tiden? Forestil dig at du skal forklare en person, der ikke kender til begrebet ’tid’, hvad det er. Du kan forsøge med ure, en forklaring om sekunder og minutter eller du kan ty til Jesus og dinosaurer. Men faktisk er det en ret umulig opgave at forklare hvad tid er, og alligevel kender vi den alle.

I det øjeblik jeg skriver dette sidder min kommende læser måske og spiser aftensmad eller måske bliver dette læst i fremtiden, og måske laver min fremtidige læser noget som endnu ikke er opfundet. I din nutid sidder du og læser dette, men din nutid er lige nu min fremtid.

Tidsspild. ”Det er ’spild af tid’.” Hvordan kan man spilde sin tid? Hvis man ikke ved hvor meget tid man har tilbage – og det ved man jo som oftest ikke – så kan man vel ikke tale om tidsspild. Og hvem bestemmer hvilke aktiviteter, der kvalificerer sig til at være værdige at bruge tid på? Hvorfor har vi travlt? Kan vi nå dét vi vil? Kan vi nå dét vi skal? Hvem styrer tiden og er tiden den samme nu som i andre tider? Er tiden den samme som i andre lande?

Kræftpatienten får at vide, at han har omkring fem måneder tilbage at leve i. Han belønnes med fem måneder, som han kan udnytte til at få bragt alting på plads. Han er lykkelig for at få tidsbestemmelsen.
Den anklagede får at vide, at han får fem måneders ubetinget fængsel. Han straffes med fem måneder, som varetages af klogere hoveder. Tiden bruges som straf for en forbrydelse.
Der er gode tider og dårlige tider, tider til befrielse og til lænker, til frihed og fangenskab.

Tiden lader dig udvikle dig og tiden udvikler dig. Du bliver ældre, ting ændrer sig. Din krop, din personlighed, din viden, din livserfaring, dine relationer. Verden omkring dig, folk, lande, miljøet, normerne. Hele tiden ændres verden og sjældent rettes opmærksomheden mod det. Hvad betyder det for mig at tiden dræber et menneske i Canada og giver et andet liv i Australien? Det betyder ingenting, før det kommer tæt på. Tiden går sin gang og det betyder ingenting for mig. Og jeg spørger hvorfor forholdet til tiden er sløset? Jeg burde kende svaret. Tiden er for stor til at man kan rumme den hele. Tiden indeholder for stor en mængde af viden, ændringer, liv og død. Man kan jo heller ikke rumme hele verden. Hvis hvert et menneske vidste hvad der skete i hver en krog af verden, fantastiske ting, frygtelige ting, ville vi ikke lave andet end at ligge på jorden i krampe og skrige. Derfor opbygges et naturligt filter, et sundt filter, som lader os leve uden at man skriger gennem hele livet. Derfor er vi sløsede mht. tiden. Derfor er det okay.

Når jeg nogensinde at få styr på tiden? Det vil tiden jo vise.

Husk: Udnyt tiden før den går!

/Torsken

//Luna

PS. Det var et essay om tid :)