mandag den 26. december 2011

Elisa Kragerup - Danmarks (og verdens) bedste teaterinstruktør

Elisa Kragerup (også tidligere omtalt i forbindelse med Sort Samvittighed) er den dygtigste teaterinstruktør jeg kender til. Og det er ikke kun mig der er vild med hende - det er også de kloge hoveder indenfor teater. Elisa Kragerup modtog 3 Reumert'er i år 2011 (Årets Forestilling, 'Den Unge Werthers Lidelser', Årets Instruktør og Årets Musikteater/Show, 'Hvid Magi'), hvilket er det første hattrick i Reumert'ens historie! Sejt, right?!

Jeg har skrevet til hende på facebook, da jeg følte mig nødsaget til at rose hende, så vi har skrevet lidt frem og tilbage :)

Anyway, jeg var i Skuespilhuset for at se 'Det Gode Menneske fra Sezuan' (som hun er instruktør på), men det blev aflyst pga. sygdom, så jeg skulle se 'Sans' i stedet. Men Elisa Kragerup var alligevel på teatret - jeg gik hen til hende, for jeg ville så gerne snakke med hende og rose hende noget mere. Og så sagde hun "Hej Luna". Så kunne hun sgu genkende mig! Hun var SÅ sød og min fascination af hende voksede nu til noget endnu større.

Dagens Sang er ikke en sang, det er en video med Elisa Kragerup, hvor hun selv optræder med Født Uden Filter: http://www.youtube.com/watch?v=9-MyETrBm_s

Husk: Elisa Kragerup bliver verdenskendt snart - bare begynd at elske hende nu!
/Torsken
//Luna

tirsdag den 20. december 2011

Irriterende mennesker

- Folk som kører cyklen direkte ind i cykelholderen i toget, uden at fumle i 5 minutter eller vælte når toget sætter igang, som os andre menneskelige.
- Folk der hiver op i buksebenene og siger "AHH!" når de sætter sig ned.
- Folk der siger "Ja, det er godt. Hej.", når de afslutter en telefonsamtale. (Hvad er det, der er godt?!)
- Blinde mennesker, som ikke falder når man spænder ben for dem.

Dagens sang: Sys Bjerre - Pisseirriterende: http://www.youtube.com/watch?v=lphyh0kVIpQ

HUSK: Bær over med irriterende mennesker - man må ikke slå!
/Torsken
//Luna

PS. Joke.
Blinde mennesker falder altid når man spænder ben for dem.

fredag den 16. december 2011

En historie fra næsen

"Jeg er bange for at tabe mig selv" sagde næsen. "Jeg er bange for at falde af. Man hørte jo om ham, der sad på Michael Jackson - han kunne ikke holde til livet. Han tog springet. Og, nøøøøj, hvor blev han omtalt i diverse kulørte blade. Jeg er så bange for at miste grebet."
Den sidder nu, midt i mit ansigt, og føler sig umådelig tyndslidt. Alt det papir, puds, puds, puds.
Selvom det var det blødeste toilet-papir, behandlede det næsen som havde det været sandpapir.
"Av," siger næsen. "Ikke nok med at jeg er fuld af snot indvendig, nu skal jeg også være fuld af sviende smerte udenpå?" Uretfærdigheden ingen ende tager.

Husk: Kræv ikke et blog-indlæg af en stresset 3.g'er, der skriver SRP, for så får du kun en historie fra næsen..
/Torsken
//Luna

søndag den 11. december 2011

Brunkager

Så blev det december og tid til familien årlige brunkagebagning.
Åååh, hvor jeg elsker det!
Vi mødes hele familien, med kusiner og mostre og onkler.. og så sidder vi ellers med alle mulige figurer og dej og mel i hele hovedet. Når dejen er formet til en masse grise, julemænd og stjerneskud, sættes de i ovnen og familien går en tur med hundende. Da vi er færdige spiser vi frokost, og så skal vi ellers igang med den sjoveste del: Glasur-pålægningen! 
Vi har en masse forskellige farver glasur: de normale - hvid og brun, de lidt specielle - rød og gul, og de syntetiske og meget specielle - grøn og blå.
Og så er det ellers igang med at male mønstre..

Så sker følgende:
Jeg sidder og kæmper med mine kager og koncentrerer mig fuldt om at få glasuren til at adlyde. Så holder jeg en lille pause og betragter stolt mine små værker. Jeg kigger derefter til siden, hvor min kusine sidder - min "se-mig!-jeg-har-gået-på-kunstakademiets-design-skole"-kusine og laver et fuldstændig perfekt iskrystal-tema på sine kager, der får mine kager til at ligne noget, en hjerteskadet negerbaby kunne have grinet hånende af..
Og så siger hun sætningen: "Ej, jeg føler mig bare slet ikke kreativ i dag!" LUK RØVEN, frk. Snedronning! Din glasur ligner ikke fugleklatter fra en sælhund?!

Hvorfor bliver jeg ved med at elske den dag, når jeg hvert år bliver overtrumfet af min vigtige og åh, så dygtige kusine?! Fordi det er jul og hygge og jeg elsker min familie - selvom de laver flottere glasur på brunkagerne end mig...

Husk: Familien er vigtigere end flot glasur!
/Torsken
//Luna

Mine "flotte" brunkager..
Ja, godt set! Det er en Sct. Bernards Hund!

Jaa, man tror lige at dette er flot.. Men nej!

Mine klatter!

SÅ KOMMER DER LIGE NOGLE BILLEDER AF FRK. PERFECT'S ISKRYSTALLER:

Perfection

OG lige en flot kameravinkel også...

Flot, kusine! 

mandag den 28. november 2011

Zumba

Okay, hvorfor er det lige at jeg griner hver gang folk siger en sætning med zumba og dem selv?
"Ej, jeg kan ikke være sammen onsdag i uge 39, dér skal jeg til zumba".. Det er som om at zumba bare kalder på et grin - jeg forestiller mig bare folk, som danser zumba og føler sig sporty og lækre... men ofte langt fra er det :p
Generelt er jeg også imod ugenumre - "skal vi mødes i uge 43?"
.... Øh nej? Lad være med at spørge mig om det på den måde - så vil jeg da i hvert fald ikke mødes med dig?
Som om man går rundt og husker på hvilken uge man er i.. "Vi mødes bare 4. søndag efter trinitatis, okay?"
Fuck off, please :)

Men jeg synes også bare at det er underligt at danse til fester (selvfølgelig ikke når jeg er fuld... da er det bare feeeeeedt!...) Prøv at forestille dig, hvis du vågnede for første gang, døv på et diskotek - folk der bevæger sig underligt rundt i takt til ingenting, sveder og mimer synkront med mundene... Det må være mærkeligt!

HUSK: Jeg er så mærkelig at jeg kan finde på at starte en sætning med "Prøv at forestille dig, hvis du vågnede for første gang, døv på et diskotek..."?
/Torsken
//Luna

søndag den 13. november 2011

Hauch-Fausbøll-fobi

Jeg lider af Hauch-Fausbøll-fobi, hvilket er frygt for julenissen fra Bamses Julerejse, Søren Hauch-Fausbøll.
Jeg kan begynde at ryste eller skrige når jeg ser billeder eller video med ham - eller hvis jeg hører "Skal vi bytte vores huer" fra Bamse.. Det er skide uhyggeligt! Han er fuldstændig forelsket i en pige der hedder Luna, og det hedder jeg! Jeg er SÅ bange for ham..

Søren Hauch-Fausbøll er ambassadør for People4People, som jeg også er med i. Derfor var han til awareness-eventet i lørdags. Han var den allerførste person jeg mødte da jeg ankom. Jeg skulle virkelig bruge al min viljestyrke for ikke at spurte ud af døren og væk fra ham. Men jeg blev og kiggede meget frygtsomt på ham og holdt øje med at han ikke angreb mig. Han kom hen til mig og sagde "Du ser da helt forkert ud i hovedet. Kan jeg hjælpe dig med noget?" Og så faldt vi ellers i snak, og det viste sig at han var rigtig venlig, sjov og dejlig! Så nu er jeg kommet over min frygt! I faced my fear! :D

Husk: Hvis du er bange for noget, så lad være med at løbe fra julenissen!
/Torsken
//Luna

Søren Hauch-Fausbøll

lørdag den 5. november 2011

STOP MENNESKEHANDEL


I november afholdes et stort arrangement (NOT4SALE) i København, der har til formål at oplyse og skabe opmærksomhed på det voldsomt stigende problem Danmark og verden i øvrigt oplever mht. human trafficking (menneskehandel). Et stort antal hjælpeløse mennesker ender i tragiske, desperate og fastlåste situationer. Ofrene kan ikke hjælpe sig selv og er ofte overladt 100% til de kriminelles tilfældige luner. Omkring 1000 mennesker deltager i selve eventen, der vil foregå d. 12 november fra kl. 18.00. Til stede vil være en langt række kendte kunstnere og opinionsdannere. Deltagerne kan således forvente en rigtig spændende, lærerig og underholdende aften. Begivenheden vil få stor pressebevågenhed både før og under selve eventen. Begivenheden er bakket op af en række kendte personer, der som ambassadører vil hjælpe os med at trække opmærksomhed på denne problematik (se billedet i bunden eller people4people.dk ) Den globale opmærksomhed på problemet øges i øjeblikket meget, og vi vil gerne vise at Danmark også er foregangsland på denne front. Det er bl.a. et voksende fokusområde i EU, hvor der lægges pres på medlemslandene for at intensivere indsatsen mod dette fænomen.
CNN har desuden i år et temaår, der omhandler problemet. Link til deres kampagne her:http://thecnnfreedomproject.blogs.cnn.com/

De traffickede mennesker kan ikke tale deres egen sag – derfor hviler der et ansvar på os der kan, og jeg håber på din hjælp hertil.

Jeg giver dig lige et link til en lille inspirationsvideo: http://www.youtube.com/watch?v=JKIhnNeEJYc

Mød op til eventet, d. 12. november 2011 kl. 18 i Kbh. Kulturcenter, og støt!


Her er et link hvorfra du let kan hente din gratis billet (gebyr 12 kr.): http://www.billetnet.dk/event/Not4Sale-billetter/KKC1211 Alternativt kan du også blive skrevet i døren - skriv til kontakt@people4people.dk.

tirsdag den 1. november 2011

Hvid Magi af Sort Samvittighed

Okay, nu er jeg altså nødt til at skrive det! Jeg er forelsket i Sort Samvittighed! Det er en teatergruppe bestående af 12 kvinder, som fortolker Anne Linnets sange og laver en teaterkoncert ved navn "Hvid Magi". Forestillingen er beyond fantastisk og skal ses! Den spiller igen til Marts på Betty Nansens anneksscene, Edison - http://www.bettynansen.dk/Forestillinger/Hvid%20magi.aspx - køb billet nu! Ligemeget hvem du er, vil du elske den!
Instruktøren, Elisa Kragerup er Danmarks nye stjerne indenfor teaterinstruktører. Hun bliver det største og bedste branchen nogensinde har set, det er jeg sikker på! Hun rammer plet med alle sine forestillinger og jeg ville gøre en del for at få lov til at arbejde med hende. Det skal jeg nå inden jeg dør!
Derudover er skuespillerne helt fantastiske. Og især Tilde Maja Frederiksen, som er én af mine absolutte favoritskuespillere! Hun er bygget af awesomeness og er så dygtig og helt speciel. Hende er jeg oprigtig talt forelsket i.

Anyway - de er super seje og har fået meget ros, kærlighed og en Reumert med på vejen også. Så se den forestilling! Den er alle pengene værd!

Husk: at købe en billet til Hvid Magi - den er magisk!
/Torsken
//Luna










Billederne ovenfor er den fantastiske Tilde Maja. 






Dette er skuespillergruppen minus 1 (Rikke Bilde, som er den mest fantastiske sanger, mangler).

Her er pigerne igen - nu uden Jeanett Albeck som er kapelmester og desuden virkelig dygtig til alt!

PS. Tryk på billederne - så bliver de store! :D
PPS. Her er et link til én af deres optrædener (til Reumert 2011), så du kan se hvor seje de er!
http://www.youtube.com/watch?v=ZuWTzhBwVkk

søndag den 30. oktober 2011

Hvor går tiden hen?

Hvor går tiden hen?
Jeg løfter på ærmet - besværet på grund af de store luffer - og ser på uret. Min vejrtrækning frempuster små skyer, farvet hvide af vinterens kulde. Skyer, der skaber dugdråber på overfladen af min urskive. Jeg stryger min luffe henover skiven og dermed afsløres tallene og visernes gang. 8.03.
Øv. Heller ikke denne gang nåede jeg det. Tiden løb fra mig.
Tiden løb fra mig. Tiden gik – men hvorfor gik tiden? Hvad sker der når tiden går? Og hvor går den hen? Den går hen og bliver til fortid. Og fortiden er som et stykke silkestof der blødt foldes sammen og lægges i en kiste med lås. Du kan ikke få fortiden tilbage. Du kan fange nutiden ved hjælp af kameraer og dagbøger, men de bliver til fortid så snart de er skabt. Fortid består af minder, og når de først er blevet til minder er det for sent at rette op.
Derfor er det også ærgerligt at folk har det med at leve i fremtiden og fortiden, i stedet for at leve i øjeblikket nu, og nu, og nu… Den unge pige kigger frem mod den anden side af vejen – det er hendes mål. Hun skal bare tage et skridt efter det andet, så hun kan komme derover. Pigen tænker på sit mål, har al sin opmærksomhed rettet mod målet hun vil nå i sin nærmeste fremtid. Men hendes fokus burde have været rettet mod den bil der ramte hende i fuld fart i hendes nutid.
Danskerne – især unge – har et sløset forhold til tiden. Hvad betyder det at komme 2 minutter for sent? Hvad betyder sølle 2 minutter? Ja, de kan fx betyde liv eller død. Hvis man er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, kan man risikere at møde døden. Men hvis bare man havde været der 2 minutter, ja eller blot 2 sekunder senere ville man have kunnet leve videre. 2 minutter er vigtige. Man kan ikke tillade sig at have et henkastet forhold til tid, når nogle har mistet én de elsker på grund af tiden. Tiden er vores værste fjende og vores bedste ven. Tiden er altid med os og altid imod os. Tiden er så dobbelttydig og dog så ensformig. Man kan ikke sætte en finger på tiden. Hvad er tiden? Forestil dig at du skal forklare en person, der ikke kender til begrebet ’tid’, hvad det er. Du kan forsøge med ure, en forklaring om sekunder og minutter eller du kan ty til Jesus og dinosaurer. Men faktisk er det en ret umulig opgave at forklare hvad tid er, og alligevel kender vi den alle.
I det øjeblik jeg skriver dette sidder min kommende læser måske og spiser aftensmad eller måske bliver dette læst i fremtiden, og måske laver min fremtidige læser noget som endnu ikke er opfundet. I din nutid sidder du og læser dette, men din nutid er lige nu min fremtid.
Tidsspild. ”Det er ’spild af tid’.” Hvordan kan man spilde sin tid? Hvis man ikke ved hvor meget tid man har tilbage – og det ved man jo som oftest ikke – så kan man vel ikke tale om tidsspild. Og hvem bestemmer hvilke aktiviteter, der kvalificerer sig til at være værdige at bruge tid på? Hvorfor har vi travlt? Kan vi nå dét vi vil? Kan vi nå dét vi skal? Hvem styrer tiden og er tiden den samme nu som i andre tider? Er tiden den samme som i andre lande?
Kræftpatienten får at vide, at han har omkring fem måneder tilbage at leve i. Han belønnes med fem måneder, som han kan udnytte til at få bragt alting på plads. Han er lykkelig for at få tidsbestemmelsen.
Den anklagede får at vide, at han får fem måneders ubetinget fængsel. Han straffes med fem måneder, som varetages af klogere hoveder. Tiden bruges som straf for en forbrydelse.
Der er gode tider og dårlige tider, tider til befrielse og til lænker, til frihed og fangenskab.
Tiden lader dig udvikle dig og tiden udvikler dig. Du bliver ældre, ting ændrer sig. Din krop, din personlighed, din viden, din livserfaring, dine relationer. Verden omkring dig, folk, lande, miljøet, normerne. Hele tiden ændres verden og sjældent rettes opmærksomheden mod det. Hvad betyder det for mig at tiden dræber et menneske i Canada og giver et andet liv i Australien? Det betyder ingenting, før det kommer tæt på. Tiden går sin gang og det betyder ingenting for mig. Og jeg spørger hvorfor forholdet til tiden er sløset? Jeg burde kende svaret. Tiden er for stor til at man kan rumme den hele. Tiden indeholder for stor en mængde af viden, ændringer, liv og død. Man kan jo heller ikke rumme hele verden. Hvis hvert et menneske vidste hvad der skete i hver en krog af verden, fantastiske ting, frygtelige ting, ville vi ikke lave andet end at ligge på jorden i krampe og skrige. Derfor opbygges et naturligt filter, et sundt filter, som lader os leve uden at man skriger gennem hele livet. Derfor er vi sløsede mht. tiden. Derfor er det okay.
Når jeg nogensinde at få styr på tiden? Det vil tiden jo vise.


Husk: Udnyt tiden før den går!
/Torsken
//Luna

PS. Det var et essay om tid :)

torsdag den 15. september 2011

Velkommen til et nyt - og bedre - Danmark?

Så vandt rød blok valget?
Shit? Nu ændrer landet sig?
Havde jeg det ikke meget godt? Får jeg det bedre? Hvad kommer til at ændre sig?
Er jeg bange? Eller bare spændt? Kan vi klare os? Kan Helle klare det?
Er det ikke lidt sejt at vi har Danmarks første danske kvindelige statsminister?
Eller hvad?

Har jeg nogensinde lavet et blogindlæg med så mange spørgsmål?

Husk: Lev livet og vær glad, ikk?
/Torsken?
//Luna?

Kondital og Coopertest

Oh my God! Jeg er meget overrasket!
I idræt skal vi lave et træningsprojekt, og starter derfor med at tage en Coopertest (løb i 12 minutter).
Jeg skulle derefter - efter at have løbet på Herlev Stadion med publikum ;s - udregne mit kondital, udfra hvor langt jeg har løbet. Når det er under 28, for kvinder på 18, er det meget lavt.
29-34 er lavt.
35-43 er middel.
44-48 er højt.
Og 49 + er meget højt.

Mit kondital, mine damer og herrer er: 49,6!!!!
Hold da op - jeg har det højeste tal blandt pigerne på mit idrætshold.
Jeg aner ikke hvordan jeg skulle kunne forbedre det i løbet af projektet ;s
Men det bliver spændende! Jeg holder jer opdaterede! :)

Husk: Spis sundt, motionér jævnligt og vær glad! :)
/Torsken
//Luna

onsdag den 14. september 2011

Oktobernat - Kirsten Dehlholm

Så er jeg lige hende, som skal være med i Kirsten Dehlholms nye performanceforestilling 'Oktobernat'! :D 
Dehlholm er Danmarks bedste performancekunstner og er kendt internationalt, fordi hun er så dygtig og sej! :D
Jeg glæder mig SÅ meget..
Vi kommer til at vise den i Den Sorte Diamant, Det Kongelige Bibliotek :D
Det er så nice!
Jeg er glad :)


Husk: Kirsten Dehlholm er nice!
/Torsken 
//Luna

onsdag den 31. august 2011

Hytteost

Okay, jeg indrømmer det: jeg er typen der elsker leverpostej, torskerogn, makrel, ostepops, remoulade og ikke mindst hytteost.
I dag åbnede jeg køleskabet, og til min store glædelige overraskelse stod der dér en bøtte med hytteost. 
Og det lyder nok som noget jeg digter, men det følgende skete faktisk (hvilket jeg undrede mig over bagefter!):


Jeg bryder ud i Danser med Drenge-sangen "En Dejlig Morgen":
"Så er det du kan mærke at du lever,
Så er det du kan mærke hjertet slår,
Så er det du kan danse på vulkanen
Så er det du får medvind i dit hår"..


Slap af. Hvor vild kan man lige være med hytteost?


Det er faktisk en udmærket sang, men den får altså er skørt/skønt twist, når man forbinder det hele med hytteost.
Hør sangen her:
http://www.youtube.com/watch?v=9wHkzxZWFOI


Husk: Hytteost er godt!
/Torsken
//Luna

lørdag den 27. august 2011

Valg

Nå for pokker. Så blev det udskrevet valg. 
Men der blev udskrevet valg således, at jeg skal vente 4 ÅR på at få lov at stemme, da jeg er under en måned fra at være 18!
Heldigvis er min mor så rar og venlig at hun tilbyder mig sin stemme, hvis jeg sætter mig ordentlig ind i det hele. (Er det mon fordi hun ved at jeg nok kommer til at støtte hendes parti?)
Men jeg er i tvivl... Jeg har nogle undersøgelser foran mig.


Nu skal jeg så igang med at finde ud af; hvem støtter teaterkunsten?
Støt teaterkunst, og jeg støtter dig! :)


Husk: Danmark er bedst når vi står sammen. Derfor; brug din stemme og forstå dit budskab.
Hvis vi alle bruger vore stemmer, kan vi lade en skønsang flyve over landet.


/Torsken
//Luna

torsdag den 25. august 2011

Kaffe

Okay, jeg indrømmer det... Jeg ELSKER kaffe! 
Jeg er afhængig af kaffe..
Jeg har lige gået fra køkkenet og op til mig værelse med en kop, der var fyldt til randen med skidegod kaffe. Jeg tror aldrig nogensinde at jeg har lavet et ansigtsudtryk, der var så crazy som det... og jeg er skuespiller! Det siger altså en del! Ansigtsudtrykket var ren og skær koncentration, så jeg ikke spildte en dråbe. 
Da jeg næsten var fremme lagde jeg mærke til mit udseende, da jeg passerede et spejl, og jeg så så fjollet ud at jeg kom til at grine... OG SÅ SPILDTE JEG NOGET AF MIN KAFFE?! :'(


Anyway... konklusion - Luna laver dumme ansigter og elsker kaffe...


Husk: Kaffe skal drikkes varm og med sukker - det taber du dig af! (pga. den mættende effekt, gør at du ikke har lyst til slik, chips, kager, mad osv. i lang tid efter kaffen)


/Torsken
//Luna

søndag den 21. august 2011

Gay-Pride

Fuck, hvor jeg elsker homoseksualitet!
Jeg var inde i kbh. i går og gå med i Gay Pride Parade.
Der var vogne med Lady GaGa rungende fra højttalerne, tårnhøje drags, glimtende bøsser og lækre lebber.
Jeg nød det virkelig!
Alle var så glade og der var farver og kærlighed overalt!


I <3 (BEING) GAY


/Torsken
//Luna


PS. Jeg så Jonatan Spang og TROELS LYBY derinde..
Jeg ELSKER Troels Lyby! - not that gay after all, huh? ;)

Bulgur, bønner og bryllup

Så er der gået 'helse-slankekur' i den herhjemme.
Mor og Flemse skal jo giftes til november (11.11.11), så de skal være slanke og lækre i deres bryllupstøj.
Derfor er vi begyndt på en ny kur. Den består i at skifte alle kartofler, ris, pasta og hvidt brød ud med bulgur, bønner, linser og grovbrød.
Nu har jeg jo aldrig været det store bønne-pige. Jeg elsker de lange, grønne bønner - men nyrebønner (læs: korte brune/røde bønner) er altså ikke lige mig. Jeg har svært ved at vænne mig til den melede kolde følelse og den elendige smag.
Bulgur, derimod, er jeg kæmpe fan af! Det smager godt, det møg! :)

/Torsken
//Luna

mandag den 1. august 2011

1. optagedag på Mirror

Så er der overstået den først optagedag. 
Jeg er meget glad, men også meget flad og træt i benene. 
Vi mødtes foran Herlev Kro kl.8.30 i morges og filmede på et kæmpevarmt hotelværelse. Derefter gik turen til en lille grønthandler på Herlev Torv, hvor vi filmede 5 små scener. Og så til sidst til Elverparken, hvor vi filmede 2 lange scener. 
Én af scenerne var en meget ubehagelig og svær voldtægtsscene. Det var super akavet, men blev rigtig godt. Mine skuespillere var helt fantastiske og sprang ud i det med åbent sind og åbne bukser. ;)


Jeg nyder virkelig jobbet som instruktør. Det er virkelig sjovt at have det overblik og den kontrol, som det kræver. Derudover er det også fedt at kunne beslutte alt... og (mellem os) dejligt at hundse med folk! ;) hehe


Husk: Livet er en gave og man skal holde fast i det og kæmpe for at have det skønt! :)
/Torsken
//Luna
Ps. Jeg ved at det er dumt at skrive 'mellem os' på internettet, men der er jo også noget galt med mit hoved :)

torsdag den 14. juli 2011

Farvel frk. Kerteminde

I dag har været en meget trist dag for mig. Amanda som er min... tjah, lad os kalde hende min meget tætte veninde, er flyttet til London i dag. Jeg sagde farvel til hende i lufthavnen i dag - jeg tror sjældent at jeg har grædt så voldsomt og meget.
Da jeg kom hjem fortsatte jeg (græd også i toget), og jeg tænkte at jeg hellere måtte få noget selskab. Så jeg ringede til Julie, som kom hjem til mig og holdt mig lidt med selskab.


Det er utroligt, hvor ondt det kan gøre at sige farvel. Amandas far har fået et job i London, så hun flytter med sin familie. (By the way, Amanda kalder jeg for frk. Kerteminde, pga. Ørkenens Sønners sang "Kom, Amanda, leg med mig", som handler om en pige, fra Kerteminde, der hedder Amanda.)
Jeg ved at jeg aldrig vil få det samme forhold til hende, som jeg har haft. Vi forandrer os begge og er så langt fra hinanden. Det var åbenbart ikke så 'meant-to-be' som vi troede.
Jeg savner hende ufattelig meget! Og jeg er sikker på at det er fordi jeg ved at det er slut.
Jeg kan ikke lide slutninger - men når man lukker en dør, kan man åbne en anden, uden at få gennemtræk. Så det er nok okay alligevel! Og der er så mange døre derude, klar til at blive åbnet!
Jeg kommer til jer, døre, jeg kommer til jer!


Husk:
Man ved sjældent præcist hvad man har, før man mister det. Sæt pris på alt, hvad du har!


/Torsken
//Luna

mandag den 11. juli 2011

I Danmark er jeg født, her har jeg hjemme

Songs of the day: Pisseirriterende - Sys Bjerre // I et land uden høje bjerge - Michael Falch


Pisseirriterende:
Okay, så er jeg lige kommet hjem fra Lyngby. Og jeg havde åbenbart én af de dage, hvor jeg ikke kunne tåle modgang. Jeg blev konstant pisse irriteret over alle mennesker, vejret, rod, regn, ALT!
Jeg havde købt en masse ting, som jeg bare i nogle poser - SKIDE TUNGE - og da jeg tog bussen hjem, stillede jeg dem på et indkredset område, beregnet for tasker. Da bussen drejer skarpt ligger alle mine ting spredt ud over bussens gulv. Jeg var i forvejen godt kogende, men dette fik det til at koge over og jeg stod i en bus, som en (næsten) voksen kvinde og græd over, nå ja, spildt mælk.
Så sker der noget magisk:


I et land uden høje bjerge:
Buschaufføren stopper bussen, og siger i højttaleren at han lige stopper i 2 minutter, for at få alle på rette køl igen. Da han spørger om nogen har noget imod det, svarer alle passagerer med et rungende "NEJ". Dernæst stimler folk omkring mig og jeg overdænges med kram, stryg over ryggen og opmuntrende ord.
En gammel dame begynder at synge "Sånt er livet, ja sånt er livet. En dag gir' uheld, en dag gir' held".
Alt dette er så surrealistisk for mig, at jeg begynder at grine højt. Alle klapper, hujer og jubler, og så kunne vi køre videre... Da jeg står af bussen vinker alle og råber "Farvel" og "Ha' det godt"..


Hvor crazy er det ikke lige?! Jeg er stadig lidt i chok over at sådan noget kunne ske. Men det var jo super fedt!
"I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme."


"Men i mit folk der banker
hjerter af guld" - oh yes! Det har jeg lige fået bevist!


Danmark, jeg elsker dig!


Husk: sæt pris på dette land og dets befolkning - de er fantastiske! :D
/Torsken!
//Luna

fredag den 8. juli 2011

Udsættelse

Jah, okay... 
Så har jeg lige været ude at løbe.. Og det er nogle timer siden at jeg stod overfor valget ml. søvn og løb..
Jeg valgte at udsætte. Og udsætte. Og udsætte. Og så fandt jeg ud af, at det er noget jeg gør ret tit!
Nu har jeg i nogle måneder vidst hvornår jeg vil holde min 18 års fødselsdag, og har millioner af gange sagt til mig selv (dvs. fået en gentagende påmindelse af min mor) at jeg skal have sendt invitationer ud. Og har jeg gjort det? Næææææh nej! 


... 32 minutter senere.
Jeg har lige set en masse sjove videoer på youtube.. Det var en pludselig indskydelse at jeg havde lyst til det, og den fulgte jeg.
Anyway... Kender I det, at man skal skrive en aflevering, og man sætter sig ned med bøgerne fremme og det hele.. Og så er man lidt tørstig, og man tænker "Jeg kan da ikke begynde, uden at få stillet min tørst, for så skal jeg bare stoppe, på et tidspunkt hvor jeg er kommet godt ind i opgaven og det hele kører, fordi jeg ikke kan klare mig uden drikkelse længere". Og det ville jo være ærgerligt. Så du går nedenunder, i køkkenet, for at tage et glas mælk, og du ser at I har fået leverpostej. Og hvem har lige haft lyst til leverpostej hele dagen? Giv et gæt. Ja, sjovt nok. Mig. Så skulle man da lige have en leverpostejmad. Hunden kommer og sætter sig foran dig med store tiggende øjne. Du tænker "Nååh, hvor er hun sød! Hun skal da lige belønnes." Så tager du godbidder frem og begynder at lave tricks med den. Nu kommer katten, og hun vil også have noget, så du giver hende mad, og børster hende. Din klassekammerat ringer og spørger om du kan være sammen og du siger: "Desværre. Jeg laver opgave." og hun siger "Ej, jeg forstår ikke at du kan være så disciplineret! Jeg har et problem med det! Jeg kan ikke koncentrere mig og udsætter alting." Og så har man en lang telefonsamtale om veninden problem... og mange andre ting.. Og så pludselig kommer dagen, hvor du skal aflevere opgaven, og læreren spørger om du har opgaven. Og du har intet svar, for da du skulle finde på en god undskyldning, var du tørstig...


Anyway - det her var også en udsættelse af, hvad jeg virkelig ville skrive.
Jeg har lige været ud at løbe. Det var sgu rart. 
Min cykel stod 10 minutters gang fra mit hjem, og jeg tænkte at jeg ville løbe derhen, så jeg havde den hjemme, hvis jeg pludselig skulle bruge den. Men, men, men...
For at komme hen til cyklen skulle jeg gennem sådan en lille sti ved en sø, som jeg som barn har fået fortalt uhyggelige historier om - fx at der et barn der var druknet i den sø og som hjemsøgte det om natten - og sådan noget forfølger mig stadig.
Ligesom jeg stadig ikke kan kigge i spejle ved midnat, efter jeg fik fortalt myten om "Hvide dame, hvide dame, kom frem." Okay, nu er jeg faktisk lidt bange. Jeg er for let at skræmme. Jeg var bange for, at bare fordi jeg tænkte sætningen, ville det gå i opfyldelse, så jeg var  nødt til at tjekke om klokken var 00.00, men det var den ikke. Da jeg havde skrevet sætningen færdigt, kom der en lyd fra min computer om at jeg skal tilslutte strømforsyningen. Det skræmte mig faktisk og gav et ubehageligt sus.


ANYWAY! Stien... jeg kunne ikke gå der, pga. mit barnlige sind, så jeg løb en omvej. Og med omvej mener jeg kæmpe omvej. Jeg mener, det kunne have taget 5 minutter, men tog 25.. :O 
Og da jeg cyklede hjem - cyklede jeg også omvejen. 
Men det var okay, for så fik jeg mere motion! :) OG jeg er begyndt at høre film og sådan noget mens jeg løber :p det er skægt! For så tænker man ikke på hvor hårdt det er, men kun på hvor sjov filmen er.. :p


Jeg håber at jeg kan holde denne gode stil, når jeg kommer på Samsø. Jeg skal nemlig på Samsø Festival - TINA DICKOW SPILLER!!! :D :D :D - og det kan godt være svært at finde tid og lyst til at løbe. Såeeh.. Ja.
Jeg glæder mig dog meget til festivalen, hvor Julie også kommer! :D og nogle andre af mine veninder. Dog skal jeg ikke sove sammen med hende/dem :( Jeg er nemlig medarbejder, og skal arbejde om natten nogle gange, hvilket ville forstyrre dem, og jeg skal stå tidligt op for at få morgenmad, hvilket forstyrrer dem, og jeg skal have en base til at slappe af inden arbejde, her kunne de forstyrre mig.. osv.. Så det er smart sådan her. :) 
Men jeg skal være så meget sammen med dem som muligt og høre musik med dem - bl.a. TINA DICKOW!!!!!! :D :D :D :D og nogle andre :)


Udsættelse findes jo, fordi vi stresser så meget. Vi prøver at presse alting sammen. Vi taler i telefon, mens vi tager tøj på, spiser morgenmad og læser lektier. Og alt dette gør vi for at spare tid. Men får vi mere tid? Nej, det føles nemlig som om at tiden er mindre dyrebar, når man stresser igennem den. Hvis man sparer en hel masse tid og sætter det til side, hvad bruger man det så til? Ingenting. Og er det ikke det vigtigste i verden? At være i stand til at lave ingenting.
 Alt vi har er her og nu. Og det er derfor at udsættelse føles så rigtigt. Derfor er  udsættelse ikke problemet. Det er løsningen. Det er universets måde at sige "Stop. Tag det roligt. Du stresser." 


Husk at "Gå herfra og husk dette: Udsæt nu - vent ikke med det!" 
                                   - citat: Ellen DeGeneres
/Torsken
//Luna


Jeg går i bad nu, og sover bagefter - med mindre det bliver udsat? ;)

Søvnighed og navnefis

Hvordan kan jeg være så træt?
Jeg har ferie og er 17, så jeg sover længe. Og jeg mener LÆNGE!
I dag sov jeg til klokken 13, men jeg har været helt slap og drænet for energi hele dagen. Jeg overvejer at gå i seng snart. Slemt, ikke?
Derfor tænkte jeg, om man mon kan blive søvnig af at sove for meget?
Desuden er det som om min krop ændrer sig. Jeg har en underlig følelse nogle gange.
Jeg ved ikke om det er fordi jeg er startet en ny stil, med sund mad, løb hver 2. dag osv. osv.
Men det er da underligt? Måske skulle jeg tage ud og løbe..?

Jeg kom også til at tænke på navne - hvilke navne jeg elsker.
Bjørk - fordi det er dejligt svensk!
Asta - har altid været en favorit, og pga. rollen i mit manus "Homo"
Siri - smukt og gammelt
Chili - fuldt af power og anderledeshed
Liv - bl.a. pga. en rolle jeg har spillet
Liva - bare så pænt!
Freja - pga. gudinden i Nordisk Mytologi
Siv/Sif - natur-agtigt/også pga. Nordisk Mytologi
Thea
Bess - pga. rollen i Breaking the Waves
Mira - pga. rollen i mit manuskript "Mirror"
Katja
Stefanía - pga. min fantastiske teaterskole-mentor
Tuva - fabelagtigt, svensk, og pga. skuespilleren Tuva Novotny
Cecilie - pga. skuespilleren Cecilie Stenspil, og rollen Cecilie, som Sonja Richter spiller i filmen af samme navn
Cecilia - pga. rollen i mit manus "Et Andet Liv"
Silja - pga. rollen Cecilia (Silja er hendes kælenavn)
Julie - pga. min fantastiske veninde
Sanna - pga. en skøn veninde, instruktør og skuespiller
              opdateres måske ? :)

Nå. Nu vil jeg enten sove eller løbe..

Husk at nyde sommeren, selvom den regner på dig!
/Torsken
//Luna

torsdag den 7. juli 2011

Svært at vælge, langt at springe

Åh nej!
Jeg har haft 2 afbud i dag. Men der var stadig 2 der kom - begge mænd.
De var virkeligt dygtige og jeg er  meget i tvivl! Jeg har problemer!
Nu skal jeg selvfølgelig lige se alle før jeg beslutter noget som helst, men stadig! Man gør sig jo nogle tanker.
Men det glæder mig da, at der også findes sådan nogle dygtige skuespillere, som vil være med i vores film!

That's all for now! :)

Husk, at sokker godt må have forskellig farve!
/Torsken
//Luna

onsdag den 6. juli 2011

Japansk pop

Hvorfor er jeg blevet helt vild med japansk pop?
Jeg så noget for længe siden, som jeg syntes var ret sjovt og sødt. Og det lød ret godt.
Nu har jeg set mere. Og jeg er faktisk vild med det!
Hvad sker der?! Det kan man da ikke blive vild med?!
Japansk + pop?
Det er ligesom... Altså...
Iransk + flæskesteg?
Altså - det passer ikke sammen!
Men jeg er altså blevet vild med det. Jeg kan ikke gøre noget..

Plus, japanere har meget flotte øjne - i hvert fald i deres musikvideoer!

Desuden har de en mega fed tøjstil i Japan. Der er en gruppe som hedder "4 minute", som har noget herre sejt tøj! Dem ville jeg gerne i bukserne på!

http://www.youtube.com/watch?v=nPPKwg5eQ4o&feature=related - fedt tøj
http://www.youtube.com/watch?v=sdjaLQudcqw - de første jeg så
http://www.youtube.com/watch?v=rUgny_-4qQA&feature=related - en anden

Anyway, det ville jeg lige dele med jer.. Værs'go at grine ad mig!

/Torsken!
//Luna

Baller - av, lår - av

Så havde jeg en fridag i dag - skønt!
Mor havde nogle veninder på besøg til frokost og så har jeg sådan ca. lavet ingenting i dag.
Jeg var dog igen ude på de pokkers sko med hjul.
Denne gang var mor med på cykel, til de stejle bakker. Men det hjalp nu ikke ret meget på blikke fra fremmede.
En 17-årig pige med albuebeskyttere, knæbeskyttere, håndledsbeskyttere og sin mor i hånden, fejende ned ad en bakke mens hun råber: "MOOOOOOOOOOOR! DU MÅ IKKE GIVE SLIP!!!"
Der sad en gruppe af 'seje' unge mennesker, med deres cigaretter og sommersby, som ikke kunne få øjnene med sig. Da fyrede jeg den lidt ekstra af med skrækfyldt ansigt og pattebarns-kommentar, så de kunne få noget at grine af. Og det gjorde de da også. Man er vel skuespiller? ;)

Nå. I morgen har jeg 4 castings - fra 10-15.30, og bagefter skal jeg hjem til min mormor med familien. Jeg håber sgu ikke at det bliver alt for krævende! Jeg er sikkert helt vildt træt efter de mange castings. Og måske lyder det ikke af meget, men det er meget, for man skal være 100% på hele tiden og være fokuseret. Plus at man får så mange indtryk - og den slags er sgu trættende!
Det er jo ligesom hvis man starter i en ny skole - så er man også skide udmattet om aftenen.

Jeg har forresten også ondt i ballerne og lårene! Sådan noget med at stå på de dersens skøjter, det er sørme en hård omgang.
At gå - av.
At sidde - av.
At stå - av.
Trapper - av.
Løb - av.
Rulleskøjter - AV.
Ligge i sengen og dovne - yes, please!

Såååh - gæt 1 gang, hvad jeg laver!
Du har 3 gæt, og hvis du gætter rigtigt, vinder du endnu et gæt! :D

Husk at spise frugt!
/Torsken
//Luna

tirsdag den 5. juli 2011

Hård dag med frk. Perfect og skovskiderstilling

Puuh. Det har været en hård dag. Jeg er helt smadret! 4 castings!
Jeg lovede jo at fortælle om frk. Perfect. Hun var her jo i dag. Og ja - hun var fucking PERFECT! 
Hun var skide sød og professionel, og da jeg bad hende spille en tekst jeg gav hende, tog hun helt pusten fra mig. Hun er SÅ dygtig! Jeg har forresten en overraskelse, for jeg tror måske at I har set hende før! ;) Det fortæller jeg om, når vi er færdige med castings. Jeg vil ikke afsløre noget, hverken navne, eller hvor måske kender dem fra.Bare for en sikkerheds skyld. 
Der var også 2 fyre og endnu en kvinde.Men jeg tror jeg venter til d. 15 juli med at fortælle. Dér kan jeg muligvis også fortælle hvem der fik rollen? :)


Anyway, jeg har haft den vildeste tudetur her til aften - af glæde. Bare rolig.
Jeg ved ikke hvad der skete. Jeg blev fyldt op af lykke og kunne ikke rumme det, så jeg kunne ikke standse tårer og hulk. (Jeg kan sagtens standse Hulk - ham den grønne - for jeg er stærk!)


Jeg var ude og rulle på rulleskøjter i dag - for første gang siden jeg var barn. Og det var... en udfordring ;) Jeg klarede det ikke ret godt i starten, så blev det nogenlunde godt og jeg blev overmodig, og tog en laaaang tur (ca. 10 km) med en masse bakker. Og det er ikke vellidt af Luna! Det er sgu ikke super fedt at stå med fuld fart ned af en sort løjpe på rulleskøjter, hvor man ved, at hvis man prøver at sætte hælen i jorden for at bremse, vil man falde direkte på den store flade bagpå. Så jeg rasede simpelthen ned af den største bakke i området med hvirvlende arme, frygt i øjnene og munden fuld af skrig, der fik folk til vende sig om eller kigge ud af vinduerne. Men dem havde jeg ikke tid til at fokusere mere på, da jeg var travlt optaget af at holde min kørende skovskiderstilling og mit frygtfulde ansigt, for ikke at dø. 
Ja, jeg har sgu kæmpet i dag.


Så er det da klart at jeg er så træt!
Og så er det da klart at jeg nu skal sige godnat!
"Husk at spise økologisk, og når I engang bliver gamle nok, så skal I huske at stemme rigtigt langt til venstre for midten. Tak skal I have." 

                                                        - citat: Iben Hjejle :)


/Torsken
//Luna

mandag den 4. juli 2011

En dejlig dag

Aah.. Det har sgu været en dejlig dag. På trods af alt for lidt søvn (5 timer) og 2 afbud fra folk...
Måske skulle jeg starte et andet sted..


Jeg har fortalt lidt om hvor vild jeg er med teater og manuskriptskrivning. Jeg skriver faktisk primært filmmanuskripter - dum som jeg er! Jeg elsker jo teater meget højere end film (faktisk højere end alt andet). Derfor er det da et mærkeligt hoved som skriver filmmanuskripter i stedet for teatermanuskripter! 
Jeg ved meget om filmteknik og sådan noget, men jeg ved da så meget mere om teaterteknikker og -historie! Takket være min dramatik-lærer, Marna Thirslund! 
I love you Marna! :D Nu er jeg dog gået igang med mit første teatermanuskript (ved navn Skriget) som jeg har fået idéen til sammen med min dejligste og mest fantastiske veninde Julie (som jeg kommer til at skrive meget mere om - tro mig!).


Anyway, jeg har så skrevet et filmmanuskript ved navn Mirror, som skal optages i uge 31. Jeg har en kameramand og klipper (Kasper) og én af skuespillerne (Julie - se selv! jeg sagde jo at jeg ville skrive mere om hende!) og så er jeg selv instruktør.. Julie er en virkelig dygtig skuespiller og hun skal spille én af hovedrollerne - naturligvis! :)
Problemet var bare, at jeg manglede 2 skuespillere - en mand på 30-45 og en kvinde på 30-40. 
Derfor satte jeg et opslag op på en castingside, og har fået 20 svar!! 
Jeg holder auditions i denne uge (27) og næste uge (28). 
Der skulle have været 2 i dag, men de meldte afbud i sidste øjeblik. Meget irriterende! Jeg håber virkelig ikke at der er flere der melder fra! 
I morgen kommer der 3. Og den første glæder jeg mig som et lille barn til at se! Da jeg så hendes billede første gang tænkte jeg bare: "Wauw! Hun er jo perfekt, hende der!" Og så er hun uddannet skuespiller et eller andet sejt sted - L.A. eller sådan noget! :O
Hun er for sej! Jeg håber at hun er så fantastisk som jeg forestiller mig! :)
Nu må vi se.. Jeg skriver i morgen om hun lever op til mine forventninger! :)


Jeg er ret nervøs for at holde castings. Jeg har jo aldrig prøvet at være caster og filminstruktør før! Jeg har selvfølgelig været til en masse castings (da jeg også er skuespiller) og har også selv siddet bag bordet, da jeg var produktionsleder på musicalen "Midt om Natten", men da var det ikke mig der styrede det og gav opgaver til skuespilleren. Det bliver en udfordring, men det kan jeg jo også godt lide.


Apropos udfordringer! Jeg har nogle ting jeg skal lære! Det er altid godt. som skuespiller, at kunne en masse forskellige ting. Ting, jeg skal kunne skrive på mit skuespil cv:
- Jeg skal lære at ride - det er ikke så svært, men jeg tror ikke at jeg kan.
Min mors tvillingesøster, Anne, har 2 heste og bor desuden et sted hvor de har mange heste - 8-10, tror jeg :) Dér kan jeg nok lære at ride.
- Så skal jeg lære at fægte. Dette kan jeg lære af min engelsklærer Keld, som er fægtemester. Han har sagt at han gerne vil lære mig det! Det bliver sejt!
- Derudover skal jeg lære at danse. Min krop er en klodset spasser - ja, det er så slemt. Både mongol og klodset! Fuuuck! Jeg kan ikke få min krop til det - jeg aner ikke hvorfor? Det skal jeg altså lære - men jeg ved ikke hvor.
- Så skal jeg lære at synge... bedre. Altså jeg kan godt synge, men jeg er slet ikke tilfreds endnu!


Ting, jeg skal lære, som ikke nødvendigvis har med skuespil at gøre:
- Jeg skal blive bedre til at tale engelsk
- Jeg skal blive bedre til spansk. Min far bor i Spanien, og har gjort det siden jeg var 2 år gammel. Han har en kæreste, som har 2 døtre. Kæresten taler kun spansk - bl.a. derfor har jeg nu sat mig for at lære spansk. Også bare fordi det er et super smukt sprog! Jeg elsker det! Og får da også ret gode karakterer i faget i gym (skriftlig: 12, mundtlig: 10). Desuden ELSKER jeg min spansklærer, Bolette! Hun er det sejeste menneske og den bedste lærer, der findes! Hende skriver jeg mere om senere! :)
- Jeg skal lære at leve uden kage og sukker. Jeg er godt på vej! 


Jeg har forresten lært at springe på hovedet i dag. Jeg var i svømmehallen med min mor. Hun er  idrætslærer og underviser bl.a. i svømning, så hun har taget livredder uddannelsen - ret sejt! - og hun kunne lære mig det! Jeg sprang selv på hovedet fra 1-meter-vippen! :D
Det eneste negative var, at jeg HVER gang tabte min bikini-underdel... ;s Men der var en ung mandlig livredder, som vist ikke syntes at det var så negativt! :p Lovely!


Woow, nu har jeg skrevet en del! Måske skulle jeg runde af?
Jeg skal jo være frisk til castings i morgen. ;) og jeg skal lige nå at løbe i dag også...
Jeg runder af nu :)


Hold jer muntre! :D
/Torsken
//Luna

lørdag den 2. juli 2011

Mit øjebliksbillede

Ser jeg til højre, ligger min dalmatiner-labrador, Beauty, på mit mangefarvede tæppe.
Ørerne fyldes med musik - Tina Dickow (som ALTID). En a capella-version af "Long Way Home" fra Amsterdam.. Ej, jeg er nødt til lige at lægge et link:
http://www.youtube.com/watch?v=GubJl-81qPo&feature=related
Sådan.. Det bliver altså ikke bedre!! Jeg mener det. Det er fantastisk! :D
Ligefrem ser jeg min hjemmemalede væg, der er fyldt med farver og mønstre... dette må jeg tage et billede af engang..(Når det bliver færdigt)
Til venstre ligger en 10-årig (11-årig?) dreng og snorker. Og nej, det er ikke min søn eller min bror eller.... min kæreste.. (ad)
Det er mit (/min families) aflastningsbarn, Andreas. Andreas er hjerneskadet og kræver derfor rigtig meget tid fra forældrene. Tid, der også forsvinder fra storesøsterens forældre-opmærksomheds-konto. Derfor passer vi Andreas ca. en weekend om måneden, hvor han kommer lørdag morgen og hentes søndag eftermiddag.
Han har lige haft et af sine sædvanlige: "Savner mor"-flip, som han får omtrent hver nat hos os. Jeg tager ham ind i min seng, hvor han nu ligger og snorker. Jeg sidder alligevel oppe. Og så behøver mor ikke stå op og misse søvntimer. Jeg tror at Andreas bliver dysset i søvn ved lyden af computer-taster og Tina Dickow, der nu er blevet til "Boys and Girls", hvilket også er en af mine yndlingssange af hende. - Dem har jeg mange af..!
Nu ligger hunden til venstre og spjætter og piber. Hun drømmer.
Jeg har længe tænkt på, hvad de mon drømmer om? Altså, de laver altid løbe-bevægelser eller smaske-lyde, når de drømmer. Og seriøst, hvad andet kan de drømme om end ture og mad?

Jeg drømmer også om en seng. Måske skulle jeg også gå i seng nu. Jeg lovede mig det før, men fik lige et ekstra energi-skud. Nu er det også løbet ud i sandet og søvnigheden melder sig.

Godnat
/Torsken
//Luna

Skabelsesberetningen

Så blev jeg sgu også kastet herud i dette blog-land. Jeg har længe fulgt blogs og vlogs og har altid ønsket at gøre det selv.. Men så blev jeg sønderbanket af virkeligheden, og det slog mig at der nok ikke er nogen der gider at læse det.
Men min veninde, som selv er begyndt at skrive blog, sagde at jeg da bare kunne gøre det for mig selv.
Og så tænkte jeg da: "Ja, hvorfor ikke?"
Det er da en smart måde at komme ud med sine tanker på. Og man kan lære sig selv bedre at kende..
Så fuck om der er nogen der læser den ? Så længe jeg får noget ud af det, skader det vel ikke? :)

Jeg er en 17-årig, skuespillende, manuskriptskrivende, dramatikstuderende, filminstruerende soon-to-be-3g'er fra Gladsaxe Gymnasium. Jeg kaster mig ud i dette virvar af ord, bogstaver og tanker.

Denne blog bliver ikke så lang, da jeg fik et slag af søvnen.
Siden jeg var lille har jeg haft problemer med at sove. Dengang satte min mor en cd på med godnathistorie oplæst af Birgit Conradi og sange sunget af Christina Birksø (og en anden?). Den cd hjalp mig altid med at finde vejen til Søvnens Land. Jeg har fundet den cd igen og den ligger på min iTunes..
Når jeg bare sidder på computeren kører al min iTunes-musik i baggrunden. Bl.a. nu..
Og én af sangene fra Godnat-cd'en spillede lige før. Det er så søvndyssende og jeg blev overmandet at træthed...
Jeg tror at det er tid til at sige:

Godnat
/Torsken
//Luna

                                 ... og hun så, at det var godt