mandag den 28. november 2011

Zumba

Okay, hvorfor er det lige at jeg griner hver gang folk siger en sætning med zumba og dem selv?
"Ej, jeg kan ikke være sammen onsdag i uge 39, dér skal jeg til zumba".. Det er som om at zumba bare kalder på et grin - jeg forestiller mig bare folk, som danser zumba og føler sig sporty og lækre... men ofte langt fra er det :p
Generelt er jeg også imod ugenumre - "skal vi mødes i uge 43?"
.... Øh nej? Lad være med at spørge mig om det på den måde - så vil jeg da i hvert fald ikke mødes med dig?
Som om man går rundt og husker på hvilken uge man er i.. "Vi mødes bare 4. søndag efter trinitatis, okay?"
Fuck off, please :)

Men jeg synes også bare at det er underligt at danse til fester (selvfølgelig ikke når jeg er fuld... da er det bare feeeeeedt!...) Prøv at forestille dig, hvis du vågnede for første gang, døv på et diskotek - folk der bevæger sig underligt rundt i takt til ingenting, sveder og mimer synkront med mundene... Det må være mærkeligt!

HUSK: Jeg er så mærkelig at jeg kan finde på at starte en sætning med "Prøv at forestille dig, hvis du vågnede for første gang, døv på et diskotek..."?
/Torsken
//Luna

søndag den 13. november 2011

Hauch-Fausbøll-fobi

Jeg lider af Hauch-Fausbøll-fobi, hvilket er frygt for julenissen fra Bamses Julerejse, Søren Hauch-Fausbøll.
Jeg kan begynde at ryste eller skrige når jeg ser billeder eller video med ham - eller hvis jeg hører "Skal vi bytte vores huer" fra Bamse.. Det er skide uhyggeligt! Han er fuldstændig forelsket i en pige der hedder Luna, og det hedder jeg! Jeg er SÅ bange for ham..

Søren Hauch-Fausbøll er ambassadør for People4People, som jeg også er med i. Derfor var han til awareness-eventet i lørdags. Han var den allerførste person jeg mødte da jeg ankom. Jeg skulle virkelig bruge al min viljestyrke for ikke at spurte ud af døren og væk fra ham. Men jeg blev og kiggede meget frygtsomt på ham og holdt øje med at han ikke angreb mig. Han kom hen til mig og sagde "Du ser da helt forkert ud i hovedet. Kan jeg hjælpe dig med noget?" Og så faldt vi ellers i snak, og det viste sig at han var rigtig venlig, sjov og dejlig! Så nu er jeg kommet over min frygt! I faced my fear! :D

Husk: Hvis du er bange for noget, så lad være med at løbe fra julenissen!
/Torsken
//Luna

Søren Hauch-Fausbøll

lørdag den 5. november 2011

STOP MENNESKEHANDEL


I november afholdes et stort arrangement (NOT4SALE) i København, der har til formål at oplyse og skabe opmærksomhed på det voldsomt stigende problem Danmark og verden i øvrigt oplever mht. human trafficking (menneskehandel). Et stort antal hjælpeløse mennesker ender i tragiske, desperate og fastlåste situationer. Ofrene kan ikke hjælpe sig selv og er ofte overladt 100% til de kriminelles tilfældige luner. Omkring 1000 mennesker deltager i selve eventen, der vil foregå d. 12 november fra kl. 18.00. Til stede vil være en langt række kendte kunstnere og opinionsdannere. Deltagerne kan således forvente en rigtig spændende, lærerig og underholdende aften. Begivenheden vil få stor pressebevågenhed både før og under selve eventen. Begivenheden er bakket op af en række kendte personer, der som ambassadører vil hjælpe os med at trække opmærksomhed på denne problematik (se billedet i bunden eller people4people.dk ) Den globale opmærksomhed på problemet øges i øjeblikket meget, og vi vil gerne vise at Danmark også er foregangsland på denne front. Det er bl.a. et voksende fokusområde i EU, hvor der lægges pres på medlemslandene for at intensivere indsatsen mod dette fænomen.
CNN har desuden i år et temaår, der omhandler problemet. Link til deres kampagne her:http://thecnnfreedomproject.blogs.cnn.com/

De traffickede mennesker kan ikke tale deres egen sag – derfor hviler der et ansvar på os der kan, og jeg håber på din hjælp hertil.

Jeg giver dig lige et link til en lille inspirationsvideo: http://www.youtube.com/watch?v=JKIhnNeEJYc

Mød op til eventet, d. 12. november 2011 kl. 18 i Kbh. Kulturcenter, og støt!


Her er et link hvorfra du let kan hente din gratis billet (gebyr 12 kr.): http://www.billetnet.dk/event/Not4Sale-billetter/KKC1211 Alternativt kan du også blive skrevet i døren - skriv til kontakt@people4people.dk.

tirsdag den 1. november 2011

Hvid Magi af Sort Samvittighed

Okay, nu er jeg altså nødt til at skrive det! Jeg er forelsket i Sort Samvittighed! Det er en teatergruppe bestående af 12 kvinder, som fortolker Anne Linnets sange og laver en teaterkoncert ved navn "Hvid Magi". Forestillingen er beyond fantastisk og skal ses! Den spiller igen til Marts på Betty Nansens anneksscene, Edison - http://www.bettynansen.dk/Forestillinger/Hvid%20magi.aspx - køb billet nu! Ligemeget hvem du er, vil du elske den!
Instruktøren, Elisa Kragerup er Danmarks nye stjerne indenfor teaterinstruktører. Hun bliver det største og bedste branchen nogensinde har set, det er jeg sikker på! Hun rammer plet med alle sine forestillinger og jeg ville gøre en del for at få lov til at arbejde med hende. Det skal jeg nå inden jeg dør!
Derudover er skuespillerne helt fantastiske. Og især Tilde Maja Frederiksen, som er én af mine absolutte favoritskuespillere! Hun er bygget af awesomeness og er så dygtig og helt speciel. Hende er jeg oprigtig talt forelsket i.

Anyway - de er super seje og har fået meget ros, kærlighed og en Reumert med på vejen også. Så se den forestilling! Den er alle pengene værd!

Husk: at købe en billet til Hvid Magi - den er magisk!
/Torsken
//Luna










Billederne ovenfor er den fantastiske Tilde Maja. 






Dette er skuespillergruppen minus 1 (Rikke Bilde, som er den mest fantastiske sanger, mangler).

Her er pigerne igen - nu uden Jeanett Albeck som er kapelmester og desuden virkelig dygtig til alt!

PS. Tryk på billederne - så bliver de store! :D
PPS. Her er et link til én af deres optrædener (til Reumert 2011), så du kan se hvor seje de er!
http://www.youtube.com/watch?v=ZuWTzhBwVkk