Nu ved jeg, hvor jeg kender jer fra

Jeg står på en perron og venter på toget.
Der står en dame på 50-60 år til venstre for mig og et ægtepar på samme alder til højre for mig.
Damen begynder at kigge på parret, der står midt i en samtale. Hun kigger mere indgående - og jeg kigger også på parret for at se, hvad hun er så interesseret i. Intet spændende at se, så jeg kigger igen på damen. Hun ser at jeg har lagt mærke til hendes stirren, og kigger hurtigt væk og lader som om intet er hændt.
Lidt efter kigger hun igen, nu lidt mere på skjult. Hun er på vagt, jeg har jo opdaget hende.
Men hun kan ikke holde sig tilbage og stirrer nu helt vildt, så parret også lægger mærke til det. De kigger på hende, og hun udstøder et "aaaah" og går over til dem.
Hun siger "Nu ved jeg, hvor jeg kender jer fra." Hun fortæller hvor hun kender dem fra, men det forsvinder i larmen af tog og mennesker.  Og så fortsætter hun: "Jeg kunne bare ikke kende jer med tøj på."


HUSK: Du ved aldrig, hvad der sker i mørke kroge af midaldrende menneskers kældre..
/Torsken
//Luna