Mit hjerteblod

Jeg har lige oplevet noget af dét, jeg holder allermest af i livet og verden.
Jeg har siddet i 4 timer og brainstormet med en anden teater-hjerne over en forestilling vi skal lave. Kommet med bud - både geniale og latterlige, hygget, grinet, skabt.
Det er dét mit liv handler om. Det er dét jeg skal i mit liv.
Jeg skal sidde til klokken halv 2 en søndag aften og være fordybet i scenekunst. Ufornuftigt, men passioneret.
Jeg kan ikke beskrive det bedre. Det er mit hjerteblod.
//Torsken
/Luna

Sandpapir

Jeg var klar til at gøre alt hvis du

havde bedt mig om det, sagt at du havde brug

for en hjælpende hånd eller bar’ for noget sjov.

Vi har kæmpet mod tigre og bjørne og

brændt mig på brændenælder hoppet i vulkaner for

at redde dig, hvis du havde givet mig lov.

Men du er stilheden og jeg er støjen

Du er sandpapir og jeg er nøgen

Du sliber min kærlighed

langsomt men sikkert ned

Jeg har elsket til hudløshed

og det kan ikke blive ved.

Nu jeg træt af at høre på du ikke kalder

træt af at liste uden sko på æggeskaller

by the way, du skal nok støvsuge en af de her dage

og jeg aner ikk’ hvad jeg skal gøre nu

med alle de kameler du har fået mig til at sluge

jeg ved jeg aldrig får dig til at ta’ dem tilbage.

Men du er stilheden og jeg er støjen

du er sandpapir og jeg er nøgen

Du sliber min kærlighed

langsomt men sikkert ned

jeg har elsket til hudløshed

og det kan ikke blive ved

Her på jorden der er jeg, helt alene sammen med dig

og på køkken bordet sidder vi og jeg er løbet tør for ting at sige

så du er stilheden og det jeg også…

Du sliber min kærlighed

langsomt men sikkert ned

jeg har elsket til hudløshed

og det kan ikke blive ved.

- Ja, det rammer.

/Torsken

//Luna

Alektorofobi

Jeg har fået en fobi.
Alektorofobi.
Angst for høns.
Og nej, det er ikke en joke.

På mit arbejde går der høns frit rundt. Så jeg har udviklet en frygt for høns.
Og børnene går helt hen til dem og siger "Hvorfor er du bange for dem? De er da søde!" og har bare lyst til at redde børnene eller råbe at de skal flygte.
Det er ikke fordi jeg er bange for at de skal hakke mig eller kradse mig, det er bare selve hønen der skræmmer mig. Jeg er bange for at den skal komme tæt på mig, kigge på mig.

Og jeg prøvede at kurere det sammen med min mor, da børnene var gået hjem. Så hun tog én op og så skulle jeg gå tættere og tættere på den, klappe den og holde den osv. Jeg græd fordi jeg var så bange og følte mig så presset og truet.

Det værste er at jeg synes at det er så sindssygt latterligt - det er jo høns?! Jeg føler mig så dum, især når børnene udpensler, hvor harmløse de er...
Børn er så modige - frygtløse... Og jeg er fucking bange for høns.
/Torsken
//Luna