mandag den 26. december 2011

Elisa Kragerup - Danmarks (og verdens) bedste teaterinstruktør

Elisa Kragerup (også tidligere omtalt i forbindelse med Sort Samvittighed) er den dygtigste teaterinstruktør jeg kender til. Og det er ikke kun mig der er vild med hende - det er også de kloge hoveder indenfor teater. Elisa Kragerup modtog 3 Reumert'er i år 2011 (Årets Forestilling, 'Den Unge Werthers Lidelser', Årets Instruktør og Årets Musikteater/Show, 'Hvid Magi'), hvilket er det første hattrick i Reumert'ens historie! Sejt, right?!

Jeg har skrevet til hende på facebook, da jeg følte mig nødsaget til at rose hende, så vi har skrevet lidt frem og tilbage :)

Anyway, jeg var i Skuespilhuset for at se 'Det Gode Menneske fra Sezuan' (som hun er instruktør på), men det blev aflyst pga. sygdom, så jeg skulle se 'Sans' i stedet. Men Elisa Kragerup var alligevel på teatret - jeg gik hen til hende, for jeg ville så gerne snakke med hende og rose hende noget mere. Og så sagde hun "Hej Luna". Så kunne hun sgu genkende mig! Hun var SÅ sød og min fascination af hende voksede nu til noget endnu større.

Dagens Sang er ikke en sang, det er en video med Elisa Kragerup, hvor hun selv optræder med Født Uden Filter: http://www.youtube.com/watch?v=9-MyETrBm_s

Husk: Elisa Kragerup bliver verdenskendt snart - bare begynd at elske hende nu!
/Torsken
//Luna

tirsdag den 20. december 2011

Irriterende mennesker

- Folk som kører cyklen direkte ind i cykelholderen i toget, uden at fumle i 5 minutter eller vælte når toget sætter igang, som os andre menneskelige.
- Folk der hiver op i buksebenene og siger "AHH!" når de sætter sig ned.
- Folk der siger "Ja, det er godt. Hej.", når de afslutter en telefonsamtale. (Hvad er det, der er godt?!)
- Blinde mennesker, som ikke falder når man spænder ben for dem.

Dagens sang: Sys Bjerre - Pisseirriterende: http://www.youtube.com/watch?v=lphyh0kVIpQ

HUSK: Bær over med irriterende mennesker - man må ikke slå!
/Torsken
//Luna

PS. Joke.
Blinde mennesker falder altid når man spænder ben for dem.

fredag den 16. december 2011

En historie fra næsen

"Jeg er bange for at tabe mig selv" sagde næsen. "Jeg er bange for at falde af. Man hørte jo om ham, der sad på Michael Jackson - han kunne ikke holde til livet. Han tog springet. Og, nøøøøj, hvor blev han omtalt i diverse kulørte blade. Jeg er så bange for at miste grebet."
Den sidder nu, midt i mit ansigt, og føler sig umådelig tyndslidt. Alt det papir, puds, puds, puds.
Selvom det var det blødeste toilet-papir, behandlede det næsen som havde det været sandpapir.
"Av," siger næsen. "Ikke nok med at jeg er fuld af snot indvendig, nu skal jeg også være fuld af sviende smerte udenpå?" Uretfærdigheden ingen ende tager.

Husk: Kræv ikke et blog-indlæg af en stresset 3.g'er, der skriver SRP, for så får du kun en historie fra næsen..
/Torsken
//Luna

søndag den 11. december 2011

Brunkager

Så blev det december og tid til familien årlige brunkagebagning.
Åååh, hvor jeg elsker det!
Vi mødes hele familien, med kusiner og mostre og onkler.. og så sidder vi ellers med alle mulige figurer og dej og mel i hele hovedet. Når dejen er formet til en masse grise, julemænd og stjerneskud, sættes de i ovnen og familien går en tur med hundende. Da vi er færdige spiser vi frokost, og så skal vi ellers igang med den sjoveste del: Glasur-pålægningen! 
Vi har en masse forskellige farver glasur: de normale - hvid og brun, de lidt specielle - rød og gul, og de syntetiske og meget specielle - grøn og blå.
Og så er det ellers igang med at male mønstre..

Så sker følgende:
Jeg sidder og kæmper med mine kager og koncentrerer mig fuldt om at få glasuren til at adlyde. Så holder jeg en lille pause og betragter stolt mine små værker. Jeg kigger derefter til siden, hvor min kusine sidder - min "se-mig!-jeg-har-gået-på-kunstakademiets-design-skole"-kusine og laver et fuldstændig perfekt iskrystal-tema på sine kager, der får mine kager til at ligne noget, en hjerteskadet negerbaby kunne have grinet hånende af..
Og så siger hun sætningen: "Ej, jeg føler mig bare slet ikke kreativ i dag!" LUK RØVEN, frk. Snedronning! Din glasur ligner ikke fugleklatter fra en sælhund?!

Hvorfor bliver jeg ved med at elske den dag, når jeg hvert år bliver overtrumfet af min vigtige og åh, så dygtige kusine?! Fordi det er jul og hygge og jeg elsker min familie - selvom de laver flottere glasur på brunkagerne end mig...

Husk: Familien er vigtigere end flot glasur!
/Torsken
//Luna

Mine "flotte" brunkager..
Ja, godt set! Det er en Sct. Bernards Hund!

Jaa, man tror lige at dette er flot.. Men nej!

Mine klatter!

SÅ KOMMER DER LIGE NOGLE BILLEDER AF FRK. PERFECT'S ISKRYSTALLER:

Perfection

OG lige en flot kameravinkel også...

Flot, kusine!