Jeg nyder at hylde kærligheden.
Men hvorfor må jeg ikke nyde kærlighedens hyldest til mig?
Når jeg ser dig i dine øjne, åbent og ærligt, håber jeg på at de snart bliver mine.
Du holder øjenkontakten; fastholder mit blik.
Hvorfor?
Hvorfor mister jeg evnen til at læse, i det øjeblik dine øjne er fulde af ord?
Hvorfor?
Hvorfor forsvinder høresansen, idet dine øjne råber dine tanker og følelser ud?
Hvorfor?
Hvorfor er det så svært at.... at hvad?
At elske? At leve? Er de to ikke ét?
Min kærlighed til dig fylder; optager; stjæler hele mit liv.
Min kærlighed til dig spærrer for søven; kun tankerne får lov at komme til.
Lad mig komme til. Lad mig være den du ser, når øjet lukkes i.
Du er den jeg drømmer det skal bli'.
Du er den, hvis navn jeg hvisker, når jeg længes allermest.
Ingen kan nogensinde elske dig højere end jeg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar