Fuck...

Jeg er virkelig ræd.
Jeg har en veninde, som jeg gik i klasse med i 1g, men hun forlod gymnasiet.
Jeg har længe haft en meget mærkelig fornemmelse - hver gang jeg tænker på hende, ser opdateringer fra hende på facebook, når folk nævner hendes navn, osv. Fornemmelsen fortæller mig, at hun snart skal dø, og det har den gjort i lang tid nu (cirka 2 år), men den bliver stærkere og stærkere.
Men hun har fået en diskusprolaps i ryggen, som hun kæmper meget med. Hun har det sindssyg dårligt og har rigtig ondt. Og nu har jeg fået at vide at hun skal opereres... og jeg er bare så bange for at den operation går galt!
Jeg har aldrig haft sådan en følelse før, men det er som om min krop og min hjerne er helt sikker på at hun dør. Og det skræmmer mig grænseløst.

HUSK: Sæt pris på folk, mens de er her. Pludselig er det for sent.
/Torsken
//Luna

ARGH! LYKKE!

Okay, så befinder Luna sig lige i en kæmpe lykkerus!!
Jeg har lige fået en besked fra Elisa Kragerup (verdens bedste instruktør og verdens sejeste person), hvor hun skrev at jeg - som et undtagelsestilfælde - kunne få lov at komme og overvære nogle prøver med Sort Samvittighed, der øver på Hvid Magi!!!!!! :D
Det er første dag de skal øve på scenen, så der bliver nok at lave, som hun siger!
Jeg skal derhen på fredag og være der i 6 timer - og det bliver SÅ nice!
Jeg er glad, glad, glad! :D

HUSK: Alt kan lade sig gøre, bare du tror på det.
Dit sind er ligesom en faldskærm - det virker kun, hvis den er åben! :)
/Torsken
//Luna

Rotter på loftet

Så mødtes jeg med én af mine 2 privatundervisere (Julie) i dag.

Vi startede op i dag, og arbejdede med sanserne - at man via sanserne kan få fat i dét der gælder. Vi arbejdede med de 6 grundfølelser, hvilket var en meget speciel oplevelse.

Da vi arbejde med sorg, kom jeg dybt ind i følelsen. Jeg sad og mærkede smerten og hvordan sorgen gnavede i min mave (fordi jeg skulle tænke på at jeg så den person, jeg holder allermest af, ligge på en seng - og så skulle jeg sige farvel, fordi personen var døende).. Og jeg kunne virkelig mærke det - det var meget voldsomt. Og så sagde Julie: "Og stop. Nu skal du kaste følelsen væk og gå rundt i rummet igen, og sanse. Sig hvad du ser, hører, lugter osv." Det var så surrealistisk at veksle så hurtigt mellem to tilstande - føletilstanden og sansetilstanden.

Og nu, vi snakker om surrealisme! Vi arbejdede også med følelsen 'væmmelse'. 

Jeg sætter mig med lukkede øjne, og Julie begynder igen at give mig en historie:

Jeg går ned med skraldespanden, ned i en baggård, og der stinker at råd og affald. Jeg åbner containeren og smider skraldesækken i. Der kommer en varm, våd og ildelugtende dunst ind i hovedet på mig da jeg åbner containeren. (Klamheds-status indtil videre: Ikke specielt klam.) Så ser jeg en død rotte, der ligger ved siden af containeren. Dens tarme hænger ud af maven på den og øjet hænger ned ad kinden. (Klamheds-status: Lidt klamt.) Jeg sætter mig på hug, og tager den op (Klamheds-status: Ret klamt). Så sidder jeg med den døde, rådne rotte og tager en bid af den (Klamheds-status: Helt ekstremt klamt!). Jeg kan mærke saften, der løber ned over hagen og ned i halsen. Lugten af råd og blod. Mider, der bevæger sig i munden (Klamheds-status: Sprængt skala.)

Ja, det er så dét jeg bruger min fritid på. Sådan bliver jeg en bedre skuespiller; ved at tage en bid af en rådden, mast rotte. Dejligt, ikk?

HUSK: Rotter er også skyld i pest.. 

/Torsken

//Luna

Kærlighed og udviklingshæmmede

Så blev det Valentins Dag. Og i stedet for at fortælle om hvor miserabelt og ulykkeligt et kærlighedsliv jeg har, vil jeg fortælle om en skøn ting jeg oplevede i dag.
Jeg passer mit aflastningsbarn i denne uge, så forældrene og søsteren kan komme på skiferie.
Han er hjerneskadet, adopteret, 11 år og hedder Andreas. Andreas går i skole i denne uge, så jeg var henne for at hente ham. (Han går i en specialskole, for udviklingshæmmede). Da en pige ved navn Lisa opdager at han bliver hentet, går hun hen og tager varmt hans hånd for at sige farvel. Men Andreas skubber hende væk og Lisa begynder at græde højt og hjerteskærende, og hun løber ind i et andet rum. Andreas står et stykke tid, og får så dårlig samvittighed og følger efter. Hun sidder med tårer i øjnene, ser på ham og siger: "Må jeg ikke sige farvel til dig, Andreas? Jeg savner dig jo." Så begynder tårerne igen at løbe ned af kinderne og hun hulker. Det er så smukt og ærligt. Andreas går hen til hende, tager hendes hånd og står der til hun stopper med at græde. Så krammer de hinanden.

Jeg blev så berørt af det!
HUSK: Alle har brug for kærlighed - vær gavmild.
DAGENS SANG: Anne Linnet - Mild, Lattermild og Gavmild (http://grooveshark.com/s/Mild+Lattermild+Og+Gavmild/2X1lTZ?src=5)
/Torsken
//Luna

Hvorfor?

Jeg nyder at hylde kærligheden.
Men hvorfor må jeg ikke nyde kærlighedens hyldest til mig?
Når jeg ser dig i dine øjne, åbent og ærligt, håber jeg på at de snart bliver mine.
Du holder øjenkontakten; fastholder mit blik.
Hvorfor?
Hvorfor mister jeg evnen til at læse, i det øjeblik dine øjne er fulde af ord?
Hvorfor?
Hvorfor forsvinder høresansen, idet dine øjne råber dine tanker og følelser ud?
Hvorfor?
Hvorfor er det så svært at.... at hvad?
At elske? At leve? Er de to ikke ét?
Min kærlighed til dig fylder; optager; stjæler hele mit liv.
Min kærlighed til dig spærrer for søven; kun tankerne får lov at komme til.
Lad mig komme til. Lad mig være den du ser, når øjet lukkes i.
Du er den jeg drømmer det skal bli'.
Du er den, hvis navn jeg hvisker, når jeg længes allermest.
Ingen kan nogensinde elske dig højere end jeg.