Så blev det Valentins Dag. Og i stedet for at fortælle om hvor miserabelt og ulykkeligt et kærlighedsliv jeg har, vil jeg fortælle om en skøn ting jeg oplevede i dag.
Jeg passer mit aflastningsbarn i denne uge, så forældrene og søsteren kan komme på skiferie.
Han er hjerneskadet, adopteret, 11 år og hedder Andreas. Andreas går i skole i denne uge, så jeg var henne for at hente ham. (Han går i en specialskole, for udviklingshæmmede). Da en pige ved navn Lisa opdager at han bliver hentet, går hun hen og tager varmt hans hånd for at sige farvel. Men Andreas skubber hende væk og Lisa begynder at græde højt og hjerteskærende, og hun løber ind i et andet rum. Andreas står et stykke tid, og får så dårlig samvittighed og følger efter. Hun sidder med tårer i øjnene, ser på ham og siger: "Må jeg ikke sige farvel til dig, Andreas? Jeg savner dig jo." Så begynder tårerne igen at løbe ned af kinderne og hun hulker. Det er så smukt og ærligt. Andreas går hen til hende, tager hendes hånd og står der til hun stopper med at græde. Så krammer de hinanden.
Jeg blev så berørt af det!
HUSK: Alle har brug for kærlighed - vær gavmild.
DAGENS SANG: Anne Linnet - Mild, Lattermild og Gavmild (http://grooveshark.com/s/Mild+Lattermild+Og+Gavmild/2X1lTZ?src=5)
/Torsken
//Luna
Ingen kommentarer:
Send en kommentar