mandag den 23. januar 2012

Update

Okay, jeg har SÅ meget at fortælle, så jeg går ikke i detaljer ;)
Jeg var til premieren på Sonetter på det Kongelige Teater, hvilket var en FANTASTISK forestilling, som jeg ønsker at hele verden skal se!
Se trailer: http://video.kglteater.dk/video/4348744/sonetter-scenetrailer-2012
Køb billetter m.m.: http://kglteater.dk/Alle_forestillinger/11_12/Skuespil/Sonetter.aspx
Derudover var jeg også til premierefest med holdet bagefter, hvilket var MEGET hyggeligt! :) Vi dansede hele aftenen og flere og flere faldt fra - og de sidste overlevende endte i en rundkreds på gulvet med stearinlys i midten kl. 04 om morgenen... det var dejligt :)

Derudover er jeg blevet klippet - og er nu én af dem, som har lækkert hår.. Mmmh, tak til Connie!

Jeg skal til Málaga på sprogrejse med 3g-spanskeleverne i morgen - i 5 dage. Jeg sidder for tiden og pakker min kuffert... (er det normalt for kufferter at de er MEGET svære at lukke?!)
Anyway; Jeg har et par bukser, som jeg har vasket til lejligheden... (det lyder som om jeg aldrig vasker mine bukser?... That's true.) Anyway; De er endnu ikke tøre - og jeg skal have pakket færdig. Derfor sidder jeg nu med en hårtørrer og tørrer mine bukser...
På en skala fra 1-10, hvor mærkelig er man så? Ret mærkelig...

Det er lige gået op for mig at jeg ikke havde så meget at fortælle som jeg troede..

HUSK: Man kan bruge en hårtørrer til meget! Også til at tørre hår..
/Torsken
//Luna

mandag den 16. januar 2012

Oliver Twist

Jeg er med i musicalen 'Oliver Twist', der spiller i Galaksen til april.
Vi har øvet hele weekenden - og jeg kan allerede mærke at den forestilling bliver absolut fantastisk!
Jeg skal spille muse - en gudinde og fortæller i stykket, og så skal jeg spille kromutter og være ensemble-spiller.
Det bliver rigtig fedt og jeg er allerede 100% inde i den, tænker på det, synger de mange sange osv... jeg er forelsket!
Jeg vil råde alle til at se denne forestilling - man vil ikke fortryde det.
Billetter kan købes her: http://www.billetlugen.dk/teater/21080/oliver-twist/

Husk: Livet (og Oliver Twist-musicalen) er fantastisk!
/Torsken
//Luna

onsdag den 4. januar 2012

Luna 'synes godt om'...

Okay, mærkelig situation:
Hvis man kigger på min facebook-profil, kan man se sætningen 'Luna synes godt om Aileen Wuornos.'
Hvis man så trykker på 'Aileen Wuornos', kommer en wikipedia-artikel frem, startende med: 
"Aileen Carol Wuornos (29 February 1956- 9 October 2002) was an American serial killer who killed seven men in Florida in 1989 and 1990..."
Og ja, Aileen var en seriemorder - og det virker helt forkert at 'synes godt om' en seriemorder. Men denne kvinde er et meget specielt tilfælde (selvom hendes situation desværre ligner situationen for mange mennesker i verden). Aileens liv var noget lort, rent ud sagt. Moren forlod hende, da hun kun var 6 måneder - derefter levede hun med en far, som slog og voldtog hende jævnligt. Hun begyndte at sælge sig selv. Fx gav hun blow jobs i bytte for smøger som 9-årig! Hun blev også gravid som 13-årig, med en pedofil mand fra byen - hun fik barnet, men det blev bortadopteret/tvangsfjernet.  Hun levede derefteri en skov, hvor hun kun havde et tæppe og en pude. Hun fik mad, ved at prostituere sig selv - og når hun havde brug for en smule varme eller et bad, måtte hun håbe på en kunde, som ville på hotel. Aileens måtte sove udenfor i al slags vejr - også om vinteren med voldsom sne og kulde.
Efter 2 år i skoven blaffede Aileen til Florida, hvor hun fik en lesbisk kæreste (ved navn Tyria). For at kunne forsørge Tyria blev Aileen ved med arbejdet som gade-luder. Hun bar altid rundt på en pistol, til yderste nødstilfælde. På et tidspunkt havde hun en meget voldsom kunde, som voldtog hende groft, sagde frygtelige ting til hende, slog hende, truede hende på livet og hældte sprit i hendes blødende ansigt og underliv. Han sagde, at han ville vente til 'den store finale' med at hælde sprit i hendes øjne. Her griber Aileen ned i sin taske, får fat i pistolen og skyder ham to gange, så han dør.
Efter denne episode er hun indebrændt med mange følelser. Hun er meget let at provokere - hvis hendes kunder var den mindste smule ubehagelige, skød hun dem. Hvis de sagde at de tændte på at have sex med børn, voldtægt eller noget i den stil, skød hun dem. Hun endte med at skyde 7 mænd.
Aileen påstår (hvilket jeg også tror på) at politiet vidste at hun var morder, allerede efter det første mord. Hun var jo ikke mester-morder, skjulte ikke spor eller fingeraftryk osv. Men politiet gjorde ingenting, da de vidste at hun ville gøre mere. De ville skabe en seriemorder, så de kunne få en masse penge fra staten, presseomtale, film- og bogmateriale, og politiske stemmer på lokale politikere, der dømte Aileen til døden.
Da Aileen blev anholdt, fik hun 6 henrettelsesdomme - altså hun dømmes til døden 6 gange. Hun sidder på dødsgangen ('death row') i 12 år, hvorefter hun bliver henrettet. I de 12 år bliver hun kristen, paranoid og halv-sindssyg. Hun interviewes af en dokumentarist ved navn Nick Broomfield, som hun bliver gode venner med. Han laver dokumentaren "Aileen: Life and Death of a Serial Killer" (2003). Derudover snakker hun med instruktøren Patty Jenkins, som laver spillefilmen "Monster" (2003), som er baseret på Aileens liv, dagbøger og de breve hun sendte til sin veninde.
Aileen får som 46-årig en dødelig indsprøjtning. Dødsstraffen slog hende ihjel d. 9. october 2002.

Aileen var meget klog, forholdsvis retfærdig, optimistisk og grinende, men samtidig med et stort temperament og stærke meninger. Og jeg føler med hende og berøres af hendes tragiske historie.
Hvis Aileen var vokset op i et godt hjem, var hele denne historie endt anderledes.

HUSK: Døm hende ikke.
Husk også: Se filmen "Monster" - den er mere end værd at se!
/Torsken
//Luna

mandag den 2. januar 2012

Glædelig jul og godt nytår

Så blev det sgu jul igen i år. Og en glædelig én af slagsen.
I år var jeg så heldig, at stå for at klargøre juleaftens-gåsen.
Og når jeg nu siger heldig, så er det kun hvis man er til 'hånden laaaangt op i røven på gåsen og rode lidt med indvolde'. Og kun hvis man er til det!
Mens jeg stod dér med gåsefedt og -blod op til skuldrene og i håret, tænkte jeg "This calls for a blog post!". Og det kom så her.

Juleaften er det også en tradition at se Disney's juleshow. Det vigtigste i dette show, er i Lady og Vagabonden. Dét, der fylder mig allermest med julestemning og juleglæde er, når Lady's øje glimter:
Hele familie siger: "Åååååååååårh, hvor søøøøøøødt!" Og SÅ er det jul.

Men hvis jeg nu går lidt længere tilbage i tiden - til lillejul d. 23.
Her spiser vi risengrød, synger julekalendersange og leger mandel-legen.
Min storebror har på mystisk vis fået mandlen hver gang i mange år, men i år var det min tur! Jeg har ikke fået mandlen siden 2003 og jeg var meget stolt. Jeg får mandelgaven... og så er det en Basim-CD?!



Nogle billeder fra Lillejuleaften, Juleaften og Nytårsaften:
Lillejuleaftens-tradition. Lysestumper på sølvpapir - smukt!

Lænkehunden selv får dobbelt sul - den skal også vide det er jul. Jul, jul, jul, jul, jul, jul, jul. Den skal også vide det er jul.
(det er min kusines hund)

Ja, der var intet sne i år - men vi ville have en snemand! Så vi fandt snor og hæk og lavede en lille kombi.
Jeg lavede dette med min tidligere omtalte 'Kusine Kreativ'.

Juleaftens-forretten. 


Luna får også dobbelt sul, for det må hun godt når det er jul. Jul, jul, jul, jul, jul, jul, jul....

Årets Juletræ.

Nytårs-forret.

Nyt(h)år.

Nytårs-skør.