Pøj

Skal jeg blive fornærmet, når jeg kun modtager et enkelt 'pøj' fra mormor til spansk skriftlig eksamen?
Fortjener jeg virkelig ikke det andet 'pøj'?
Har jeg overhovedet brug for det andet 'pøj'?
Kommer denne eksamen til at gå anderledes end de eksamener hvor antallet af 'pøj' var flertal?

... Hvad fanden betyder 'pøj'?

HUSK: Elsk mormor selvom hun er nærig med sine 'pøj'-sigelser.
/Torsken
//Luna

PS.
Jeg slog det op, og hvis man siger 'pøj' 2 gange betyder det held og lykke.
MEN hvis man kun siger det en enkelt gang, er det et udtryk for væmmelse, ligesom 'føj'.
Eksempel:
"Pøj, pøj med at smage på den kage- det er min datter på 5, der har bagt den."
"Pøj, den smager dårligt!"

Flødekarameller

Mmmmh... Flødekarameller.

Jeg har lige lavet hjemmelavede karameller. De smager lidt kraftigt og lidt brændt, men i forhold til at de er hjemmelavede - AF MIG - så er de altså rigtig gode! :) Og der er mange! ;)

Se billederne!

Lyd-ord

Jeg bliver irriteret, når folk ikke staver lyd-ord, som jeg opfatter at de skal staves.
Fx:
Hvis du smager noget, du kan lide siger du: mmmmh
Når du tænker: hmmm
Når noget går op for dig: Nååh/nåh - (IKKE 'NÅR', da det er et andet ord!!)
Når du er skuffet/ligeglad med noget: Nå
Hvis du er uenig: Aaarh
Behagelig lyd (evt. når du sætter dig på en stol): Ah/aaah
Foragtelig lyd: Ptsss
Frustreret lyd: ARGH! (antal a'er frivilligt alt efter mængden af frustrastion)
Smigret: Åårh/Aww
Opmærksomheds-påkaldende: Pssst
Tyssende: Schhy/ Shhh

Hvad er det dog for en underlig ting at skrive et blog-indlæg om?
Freak.
/Torsken
//Luna

Nattejagt

Jeg må simpelthen skrive nu.

Jeg er syg med feber og ondt i halsen - og derfor har jeg ligget i en solstol på min terrasse hele dagen (i skyggen), og sovet og læst. Jeg havde mit feber-termometer med derud, og det lå på en stol. På et tidspunkt skal jeg have fat i det, men kommer til at skubbe til det, så det falder ned på terrasse-gulvet, der har nogle meget brede mellemrum mellem brædderne. Og selvfølgelig, selvfølgelig skal termometret da falde ned i én af sprækkerne.
Så ligger det dér, under min terrasse og er næsten umulig at få fat på. Man kan godt kravle under, men man skal igennem bregner og buske først - og så mave sig frem fordi der max er 30 cm højt.
Jeg sidder i lang, lang tid og bare kigger. Fuldkommen ude af stand til at gøre noget - jeg ved simpelthen ikke hvad. Jeg beslutter, at det er umuligt at få fat i det, så jeg undersøger hvad et termometer koster. Og som fattig studerende (der egentlig ikke er fattig studerende, fordi hun får noget nær højeste SU, men kalder sig det, fordi pengene straks bruges på teaterbilletter og slik) beslutter jeg at 50 kr. for et termometer er for meget. Og som sædvanligt udskyder jeg problemet, indtil jeg konfronteres med det.

Nå, men jeg har hele aftenen ventet på at få mine eksamener offentliggjort (skriftlige: dansk, engelsk, spansk/mundtlige: mediefag, historie, spansk, dansk), hvilket ville ske kl. 00.01 - så jeg ventede og ventede. Og jeg har egentlig ikke været synderlig nervøs for hvad jeg kom op i, da jeg ikke kan gøre hverken fra eller til. Men da jeg så den begynde jeg at svede over hele kroppen som ind i helvede. Og jeg ved ikke hvorfor. Altså godt nok har jeg ikke lyst at komme op i dansk mundtligt... og måske heller ikke så meget spansk mundligt, da jeg i forvejen får hhv. 7 og 12, hvilket jeg er tilfreds med!! Og jeg har ikke lyst at gå ind og få mindre, bare fordi jeg er dårlig til mundtlige eksamener!

Nåmen nu til sagen - hvorfor måtte jeg 'simpelthen skrive nu'?
Det er fordi jeg tror, der er en smule galt med mig. Jeg tror jeg er en smule skør.
Jeg fik en underlig lyst til at gøre noget underligt.
Så jeg hentede papfars lommelygte i kælderen, tog regntøj, gummistøvler og kasket på - og gik ud på terrassen. Jeg kæmper mig igennem bregner og buske - og det larmede lidt, hvilket ikke er så godt, da mor og papfar i samme øjeblik sover lige over mig for åben dør. Jeg håber at jeg kan lyde som en kat eller at jeg ikke vækker dem. Og så skal jeg ellers ned og ligge, for nu kommer millitær-øvelsen. Jeg kryber på knæ og albuer med sænket røv (næsten som trænings-øvelsen 'planken') fremad, fremad, fremad, og griber så fat om termometret. Sejren ulmer lidt, mens jeg ligger dér, blandt insekter, spindelvæv, kattetis og andet godt, knugende termometret i min hånd.
Men pludselig bliver jeg lidt panikslagen - jeg indser at jeg ligger under min terrasse kl. 1 om natten og knuger et termometer (lige dér kan jeg ikke se, hvor komisk det egentlig er). Jeg bliver bange for at der er insekter, monstre og rotter, der vil æde mig og jeg bliver bange for om jeg overhovedet kan komme ud igen.
Så jeg gør det hele baglæns, hvilket ikke er nemt, men heldigvis heller ikke umuligt! Jeg kommer fri og bliver glad igen. Og nu kan jeg ikke tilbageholde en latter. Hvor er det dog en komisk situation.
Og hvor ville det have været komisk hvis jeg var siddet fast og var nødt til at kalde på hjælp? De ville finde mig dér - og sikkert ikke hjælp; nok bare veksle mellem at undre sig og grine..

HUSK: Der findes ikke altid et smart ordsprog, der kan beskrive dét du føler lige nu....
/Torsken
//Luna

En blanding af rød og lækkert

Jeg bryder mig ikke synderlig meget om feber og ondt i halsen... især ikke når det forhindrer mig i at se mine klassekammerater og lærere for sidste gang inden læseferien.. Der skulle være afslutnings-middag med underholdning og fest - afsluttet med offentliggørelse af mundtlige eksamener. Ikke noget jeg havde glædet mig meget til, men dét gør jeg så nu, hvor jeg ikke kan deltage! Jeg er så opfyldt af ærgrelse indeni.
Og jeg er komplet solbrændt udenpå - for første gang i mit liv. Jeg føler mig så elendig. Og rød.
- Er det mon stadig min yndlingsfarve?

Nå, men for at snakke om noget positivt, så var jeg et smut i teatret i lørdags, for at se et teater-koncert-værk på Det Kongelige Teater. Det foregik i Det Røde Rum, Skuespilhuset og var en teaterkoncert med Alanis Morissettes sange fra albummet 'Jagged Little Pill'. Og det vilde og fantastiske er, at jeg altid har elsket Alanis og specielt dét album.
PLUS at min yndlings-iscenesætter, Elisa Kragerup, stod for iscenesættelsen. Lækkert.
PLUS PLUS at én af mine favorit-skuespillere, Johanne Louise Schmidt, var hovedpersonen. Lækkert, lækkert.
Jeg kender de to skønherlige mennesker og fik en lille snak bagefter og lange kram. De er sgu så søde - men sådan er det jo med teatermennesker. Jeg glæder mig helt til at tilbringe resten af mit liv i dén branche! Mhhh... LÆKKERT!

Nå, det var vist dét. Jeg anbefaler forestillingen, og synes at folk skal tage ind at se den, i tilfælde af at den genopsættes i sæson 12/13.... (hvilket der vist er stor sandsynlighed for, ifølge Elisa og Johanne... men schh..)

HUSK: Livet er, hvad du gør det til.
/Torsken
//Luna

Samsø Festival

Hov... Nu kom jeg til at købe en billet til Samsø Festival.. Det var så de 1300 kr.. Ups...
Meeeen det skal sgu nok blive nice!
En dejlig uge med min bedste veninde, min kusine, min bror osv. - det bliver nok skægt!
Og også underligt, da jeg så ikke længere går i gymnasiet..
Shit.

HUSK: Nyd det, mens du har det.
/Torsken
//Luna

Smoothie?

Min mor kan godt lide smoothies.
Hun lever i den overbevisning, at man skal gå helt amok med ingefær, hvidløg og selleri - hvilket slet ikke er min overbevisning mht. smoothies. Smoothies er banan, jordbær og æbler - en lækker lille sund drik.

Forleden dag havde jeg lavet en salat til aftensmad, bestående af hvidkål, rosiner, vindruer og græsk youghurt.
Da vi havde spist færdigt, var der stadig en masse tilbage fra salaten (da den egentlig ikke var så lækker og spændende), og mor tænker: "Dén skal da en tur i blenderen! Kunne det ikke være lækkert?!"
Så hun finder blenderen frem og begynder at hælde salaten i. Efter en masse larm, blenden og forventningsfulde ansigtsudtryk fra mor er det tid til at smage. Jeg får også lov and that calls for an "ad". Virkelig ulækker, men mor er selvfølgelig helt vild - det er jo blendet!

HUSK: Smil og vink.
/Torsken
//Luna

Baglæns hjem fra byen

Jeg har lige været i byen, på diskotek, efter en middag hos min spansklærer.
Jeg fik 2 drinks og nogle øl, men ikke noget alt for påvirkende. I toget sidder jeg med musik i ørerne og tæller stationerne, der passerer.
Endelig på min station, står jeg af og kommer i tanker om at min cykel ikke står på stationen, som den plejer, så jeg skal gå de 20 minutter hjem. Så jeg begynder, efter en lille 'tår' i skoven, at gå hjemad... men hold nu fast;
Luna er ikke helt almindelig i sit hoved, så hun begynder da (som gjort flere gange før) at gå hjem baglæns!
Ikke kigge sig tilbage, ikke stoppe op, ikke sænke farten - bare gå baglæns.

Som forsvar vil jeg sige, at dette ikke bare er en random ting jeg gør, for at gøre en ellers kedelig og rutine-ramt tur en smule mere spændende!... Eller, det er det også! Men det er også en rigtig god øvelse - tillid til verden, opmærksomhed ud gennem ryggen, være underlig i offentligheden.... ALT sammen for at gøre mig til et bedre menneske, en mere erfaren og klogere person, en bedre skuespiller og instruktør.

Forestil dig, at jeg en dag blev stillet opgaven, som skuespiller, at spille et stykke med ryggen til publikum - så kan det gavne mig at have gået baglæns hjem fra stationen, da jeg nu kan mærke og fornemme ting med min ryg og min krop, kan mærke alle ting der står udenfor min synsvidde. Dét er en vigtig ting!!

Jeg føler mig en smule skør, nice og.... træt. GODNAT!
HUSK: Kom nu, for fanden! Prøv at gå baglæns i et godt stykke tid - det giver dig en hel masse! Eller cykl iført klovnenæse - dette giver også en oplevelse (...også noget jeg har gjort). Kom nu!
/Torsken
//Luna

PS. Jeg har her til aften lovet en veninde at kravle hele vejen igennem et tog - og når jeg kommer til dørene, skal jeg bede én i kupéen om at trykke for mig. Jeg lover det også her, for jeg VIL gøre det - og det er mere bindende, jo flere jeg fortæller det til.