tirsdag den 22. maj 2012

En blanding af rød og lækkert

Jeg bryder mig ikke synderlig meget om feber og ondt i halsen... især ikke når det forhindrer mig i at se mine klassekammerater og lærere for sidste gang inden læseferien.. Der skulle være afslutnings-middag med underholdning og fest - afsluttet med offentliggørelse af mundtlige eksamener. Ikke noget jeg havde glædet mig meget til, men dét gør jeg så nu, hvor jeg ikke kan deltage! Jeg er så opfyldt af ærgrelse indeni.
Og jeg er komplet solbrændt udenpå - for første gang i mit liv. Jeg føler mig så elendig. Og rød.
- Er det mon stadig min yndlingsfarve?

Nå, men for at snakke om noget positivt, så var jeg et smut i teatret i lørdags, for at se et teater-koncert-værk på Det Kongelige Teater. Det foregik i Det Røde Rum, Skuespilhuset og var en teaterkoncert med Alanis Morissettes sange fra albummet 'Jagged Little Pill'. Og det vilde og fantastiske er, at jeg altid har elsket Alanis og specielt dét album.
PLUS at min yndlings-iscenesætter, Elisa Kragerup, stod for iscenesættelsen. Lækkert.
PLUS PLUS at én af mine favorit-skuespillere, Johanne Louise Schmidt, var hovedpersonen. Lækkert, lækkert.
Jeg kender de to skønherlige mennesker og fik en lille snak bagefter og lange kram. De er sgu så søde - men sådan er det jo med teatermennesker. Jeg glæder mig helt til at tilbringe resten af mit liv i dén branche! Mhhh... LÆKKERT!

Nå, det var vist dét. Jeg anbefaler forestillingen, og synes at folk skal tage ind at se den, i tilfælde af at den genopsættes i sæson 12/13.... (hvilket der vist er stor sandsynlighed for, ifølge Elisa og Johanne... men schh..)

HUSK: Livet er, hvad du gør det til.
/Torsken
//Luna

Ingen kommentarer:

Send en kommentar