Tanketorskens Tanker: Brunkager

Så blev det december og tid til familien årlige brunkagebagning.
Åååh, hvor jeg elsker det!
Vi mødes hele familien, med kusiner og mostre og onkler.. og så sidder vi ellers med alle mulige figurer og dej og mel i hele hovedet. Når dejen er formet til en masse grise, julemænd og stjerneskud, sættes de i ovnen og familien går en tur med hundende. Da vi er færdige spiser vi frokost, og så skal vi ellers igang med den sjoveste del: Glasur-pålægningen!
Vi har en masse forskellige farver glasur: de normale - hvid og brun, de lidt specielle - rød og gul, og de syntetiske og meget specielle - grøn og blå.
Og så er det ellers igang med at male mønstre..

Så sker følgende:
Jeg sidder og kæmper med mine kager og koncentrerer mig fuldt om at få glasuren til at adlyde. Så holder jeg en lille pause og betragter stolt mine små værker. Jeg kigger derefter til siden, hvor min kusine sidder - min "se-mig!-jeg-har-gået-på-kunstakademiets-design-skole"-kusine og laver et fuldstændig perfekt iskrystal-tema på sine kager, der får mine kager til at ligne noget, en hjerteskadet negerbaby kunne have grinet hånende af..
Og så siger hun sætningen: "Ej, jeg føler mig bare slet ikke kreativ i dag!" LUK RØVEN, frk. Snedronning! Din glasur ligner ikke fugleklatter fra en sælhund?!

Hvorfor bliver jeg ved med at elske den dag, når jeg hvert år bliver overtrumfet af min vigtige og åh, så dygtige kusine?! Fordi det er jul og hygge og jeg elsker min familie - selvom de laver flottere glasur på brunkagerne end mig...

Husk: Familien er vigtigere end flot glasur!
/Torsken
//Luna