Farvel frk. Kerteminde

I dag har været en meget trist dag for mig. Amanda som er min... tjah, lad os kalde hende min meget tætte veninde, er flyttet til London i dag. Jeg sagde farvel til hende i lufthavnen i dag - jeg tror sjældent at jeg har grædt så voldsomt og meget.
Da jeg kom hjem fortsatte jeg (græd også i toget), og jeg tænkte at jeg hellere måtte få noget selskab. Så jeg ringede til Julie, som kom hjem til mig og holdt mig lidt med selskab.


Det er utroligt, hvor ondt det kan gøre at sige farvel. Amandas far har fået et job i London, så hun flytter med sin familie. (By the way, Amanda kalder jeg for frk. Kerteminde, pga. Ørkenens Sønners sang "Kom, Amanda, leg med mig", som handler om en pige, fra Kerteminde, der hedder Amanda.)
Jeg ved at jeg aldrig vil få det samme forhold til hende, som jeg har haft. Vi forandrer os begge og er så langt fra hinanden. Det var åbenbart ikke så 'meant-to-be' som vi troede.
Jeg savner hende ufattelig meget! Og jeg er sikker på at det er fordi jeg ved at det er slut.
Jeg kan ikke lide slutninger - men når man lukker en dør, kan man åbne en anden, uden at få gennemtræk. Så det er nok okay alligevel! Og der er så mange døre derude, klar til at blive åbnet!
Jeg kommer til jer, døre, jeg kommer til jer!


Husk:
Man ved sjældent præcist hvad man har, før man mister det. Sæt pris på alt, hvad du har!


/Torsken
//Luna