lørdag den 5. november 2011

STOP MENNESKEHANDEL


I november afholdes et stort arrangement (NOT4SALE) i København, der har til formål at oplyse og skabe opmærksomhed på det voldsomt stigende problem Danmark og verden i øvrigt oplever mht. human trafficking (menneskehandel). Et stort antal hjælpeløse mennesker ender i tragiske, desperate og fastlåste situationer. Ofrene kan ikke hjælpe sig selv og er ofte overladt 100% til de kriminelles tilfældige luner. Omkring 1000 mennesker deltager i selve eventen, der vil foregå d. 12 november fra kl. 18.00. Til stede vil være en langt række kendte kunstnere og opinionsdannere. Deltagerne kan således forvente en rigtig spændende, lærerig og underholdende aften. Begivenheden vil få stor pressebevågenhed både før og under selve eventen. Begivenheden er bakket op af en række kendte personer, der som ambassadører vil hjælpe os med at trække opmærksomhed på denne problematik (se billedet i bunden eller people4people.dk ) Den globale opmærksomhed på problemet øges i øjeblikket meget, og vi vil gerne vise at Danmark også er foregangsland på denne front. Det er bl.a. et voksende fokusområde i EU, hvor der lægges pres på medlemslandene for at intensivere indsatsen mod dette fænomen.
CNN har desuden i år et temaår, der omhandler problemet. Link til deres kampagne her:http://thecnnfreedomproject.blogs.cnn.com/

De traffickede mennesker kan ikke tale deres egen sag – derfor hviler der et ansvar på os der kan, og jeg håber på din hjælp hertil.

Jeg giver dig lige et link til en lille inspirationsvideo: http://www.youtube.com/watch?v=JKIhnNeEJYc

Mød op til eventet, d. 12. november 2011 kl. 18 i Kbh. Kulturcenter, og støt!


Her er et link hvorfra du let kan hente din gratis billet (gebyr 12 kr.): http://www.billetnet.dk/event/Not4Sale-billetter/KKC1211 Alternativt kan du også blive skrevet i døren - skriv til kontakt@people4people.dk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar