Udsættelse

Jah, okay... 
Så har jeg lige været ude at løbe.. Og det er nogle timer siden at jeg stod overfor valget ml. søvn og løb..
Jeg valgte at udsætte. Og udsætte. Og udsætte. Og så fandt jeg ud af, at det er noget jeg gør ret tit!
Nu har jeg i nogle måneder vidst hvornår jeg vil holde min 18 års fødselsdag, og har millioner af gange sagt til mig selv (dvs. fået en gentagende påmindelse af min mor) at jeg skal have sendt invitationer ud. Og har jeg gjort det? Næææææh nej! 


... 32 minutter senere.
Jeg har lige set en masse sjove videoer på youtube.. Det var en pludselig indskydelse at jeg havde lyst til det, og den fulgte jeg.
Anyway... Kender I det, at man skal skrive en aflevering, og man sætter sig ned med bøgerne fremme og det hele.. Og så er man lidt tørstig, og man tænker "Jeg kan da ikke begynde, uden at få stillet min tørst, for så skal jeg bare stoppe, på et tidspunkt hvor jeg er kommet godt ind i opgaven og det hele kører, fordi jeg ikke kan klare mig uden drikkelse længere". Og det ville jo være ærgerligt. Så du går nedenunder, i køkkenet, for at tage et glas mælk, og du ser at I har fået leverpostej. Og hvem har lige haft lyst til leverpostej hele dagen? Giv et gæt. Ja, sjovt nok. Mig. Så skulle man da lige have en leverpostejmad. Hunden kommer og sætter sig foran dig med store tiggende øjne. Du tænker "Nååh, hvor er hun sød! Hun skal da lige belønnes." Så tager du godbidder frem og begynder at lave tricks med den. Nu kommer katten, og hun vil også have noget, så du giver hende mad, og børster hende. Din klassekammerat ringer og spørger om du kan være sammen og du siger: "Desværre. Jeg laver opgave." og hun siger "Ej, jeg forstår ikke at du kan være så disciplineret! Jeg har et problem med det! Jeg kan ikke koncentrere mig og udsætter alting." Og så har man en lang telefonsamtale om veninden problem... og mange andre ting.. Og så pludselig kommer dagen, hvor du skal aflevere opgaven, og læreren spørger om du har opgaven. Og du har intet svar, for da du skulle finde på en god undskyldning, var du tørstig...


Anyway - det her var også en udsættelse af, hvad jeg virkelig ville skrive.
Jeg har lige været ud at løbe. Det var sgu rart. 
Min cykel stod 10 minutters gang fra mit hjem, og jeg tænkte at jeg ville løbe derhen, så jeg havde den hjemme, hvis jeg pludselig skulle bruge den. Men, men, men...
For at komme hen til cyklen skulle jeg gennem sådan en lille sti ved en sø, som jeg som barn har fået fortalt uhyggelige historier om - fx at der et barn der var druknet i den sø og som hjemsøgte det om natten - og sådan noget forfølger mig stadig.
Ligesom jeg stadig ikke kan kigge i spejle ved midnat, efter jeg fik fortalt myten om "Hvide dame, hvide dame, kom frem." Okay, nu er jeg faktisk lidt bange. Jeg er for let at skræmme. Jeg var bange for, at bare fordi jeg tænkte sætningen, ville det gå i opfyldelse, så jeg var  nødt til at tjekke om klokken var 00.00, men det var den ikke. Da jeg havde skrevet sætningen færdigt, kom der en lyd fra min computer om at jeg skal tilslutte strømforsyningen. Det skræmte mig faktisk og gav et ubehageligt sus.


ANYWAY! Stien... jeg kunne ikke gå der, pga. mit barnlige sind, så jeg løb en omvej. Og med omvej mener jeg kæmpe omvej. Jeg mener, det kunne have taget 5 minutter, men tog 25.. :O 
Og da jeg cyklede hjem - cyklede jeg også omvejen. 
Men det var okay, for så fik jeg mere motion! :) OG jeg er begyndt at høre film og sådan noget mens jeg løber :p det er skægt! For så tænker man ikke på hvor hårdt det er, men kun på hvor sjov filmen er.. :p


Jeg håber at jeg kan holde denne gode stil, når jeg kommer på Samsø. Jeg skal nemlig på Samsø Festival - TINA DICKOW SPILLER!!! :D :D :D - og det kan godt være svært at finde tid og lyst til at løbe. Såeeh.. Ja.
Jeg glæder mig dog meget til festivalen, hvor Julie også kommer! :D og nogle andre af mine veninder. Dog skal jeg ikke sove sammen med hende/dem :( Jeg er nemlig medarbejder, og skal arbejde om natten nogle gange, hvilket ville forstyrre dem, og jeg skal stå tidligt op for at få morgenmad, hvilket forstyrrer dem, og jeg skal have en base til at slappe af inden arbejde, her kunne de forstyrre mig.. osv.. Så det er smart sådan her. :) 
Men jeg skal være så meget sammen med dem som muligt og høre musik med dem - bl.a. TINA DICKOW!!!!!! :D :D :D :D og nogle andre :)


Udsættelse findes jo, fordi vi stresser så meget. Vi prøver at presse alting sammen. Vi taler i telefon, mens vi tager tøj på, spiser morgenmad og læser lektier. Og alt dette gør vi for at spare tid. Men får vi mere tid? Nej, det føles nemlig som om at tiden er mindre dyrebar, når man stresser igennem den. Hvis man sparer en hel masse tid og sætter det til side, hvad bruger man det så til? Ingenting. Og er det ikke det vigtigste i verden? At være i stand til at lave ingenting.
 Alt vi har er her og nu. Og det er derfor at udsættelse føles så rigtigt. Derfor er  udsættelse ikke problemet. Det er løsningen. Det er universets måde at sige "Stop. Tag det roligt. Du stresser." 


Husk at "Gå herfra og husk dette: Udsæt nu - vent ikke med det!" 
                                   - citat: Ellen DeGeneres
/Torsken
//Luna


Jeg går i bad nu, og sover bagefter - med mindre det bliver udsat? ;)