Zumba

Okay, hvorfor er det lige at jeg griner hver gang folk siger en sætning med zumba og dem selv?
"Ej, jeg kan ikke være sammen onsdag i uge 39, dér skal jeg til zumba".. Det er som om at zumba bare kalder på et grin - jeg forestiller mig bare folk, som danser zumba og føler sig sporty og lækre... men ofte langt fra er det :p
Generelt er jeg også imod ugenumre - "skal vi mødes i uge 43?"
.... Øh nej? Lad være med at spørge mig om det på den måde - så vil jeg da i hvert fald ikke mødes med dig?
Som om man går rundt og husker på hvilken uge man er i.. "Vi mødes bare 4. søndag efter trinitatis, okay?"
Fuck off, please :)

Men jeg synes også bare at det er underligt at danse til fester (selvfølgelig ikke når jeg er fuld... da er det bare feeeeeedt!...) Prøv at forestille dig, hvis du vågnede for første gang, døv på et diskotek - folk der bevæger sig underligt rundt i takt til ingenting, sveder og mimer synkront med mundene... Det må være mærkeligt!

HUSK: Jeg er så mærkelig at jeg kan finde på at starte en sætning med "Prøv at forestille dig, hvis du vågnede for første gang, døv på et diskotek..."?
/Torsken
//Luna